Indlæg tagget med ‘Syning’

Nye kjoler til garderoben…

Fredag var jeg en tur forbi Stof og Stil. Jeg fandt et par stykker stof, som nu er omdannet til kjoler. Med et par lækre strømpebukser under bliver de en del af efterårets garderobe.

 

Den ene er koksgrå med hvide nister. Den anden er lysegrå med masser af splash i rosa, gul, grøn og grå.

 

De gør sig godt sammen med den grå og lilla høstjakke.

 

Hvis du synes, at kjolemønstret ser bekendt ud, så er det fordi de er syet efter samme mønster som den grå kjole med sølvbomber.

 

I garngemmeren har jeg det smukkeste rosafarvet uld, som nu skal strikkes til et lækkert tørklæde. Det vil gøre sig godt til begge kjoler.

 

Som sagt så er stoffet fra Stof og Stil. Jeg har brugt 1,5 m til hver kjole. Den grå kjole har kostet kr. 149,93, men den anden har kostet kr.  104,93. Dejlig billigt.

 

Campingvognen er næsten færdig…

Jeg fik en mail fra Bente, som gerne vil have slutningen på “historien om renovering af campingvognen”. Jeg lovede hende, at den snart ville komme – og det blev nu.

 

I lagde måske mærke til, at der i overskriften stod, at campingvognen er næsten færdig. Der mangler at blive ordnet det sidste strøm. Men “strømmesteren” vil hellere hygge i campingvognen – men mon ikke det pludseligt bliver færdigt. Vi mangler også en løsning til bordpladerne. Men den ene er gemt under en dug, og den anden er gemt under madrasserne. Men det fungerer.

 

Kom med indenfor…

I den ene ende slår vi bordet ned og kan indrette det til soveplads. I “dagligdagen” er det slået ned, så der er mere plads at brede sig på. Tøjskabet har fået tavlefolie på fronten og et smukt keramikhåndtag.

 

 

I den anden ende er der spiseplads – men den kan også laves om til soveplads.

 

Inde i skabene er der striber. Jeg ledte længe på nettet efter stribet tapet – men uden held. Jeg endte med at finde det hos en lokal farvehandler. Tapetet har fået et par lag lak, så man lige kan tørre det over.

Vi har selvfølgelig noget lækkert campingudstyr – men det har vi ikke fyldt i skabene endnu. Vi har valgt at tage køleskabet ud og lave plads til en miniovn. Herunder er der plads til en køletaske. Vi har også valgt ikke at sætte overskabe og nogle af hylderne ind. Det er en lille campingvogn, så vi ville gerne skabe lidt luft.

 

I en Safari 280 er der selvfølgelig zebraer på spil…

Nøgleringen med en zebra-bil var perfekt, og den er købt af Alice på Instagram.

 

Vi er meget glade for campingvognen. Den står i vores have. Vi har nemlig solgt bilen, som havde anhængertræk. Men den står skønt i haven som en ekstra hule. Det har været et langt renoveringsprojekt – og jeg skal nok vise jer processen.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut