Indlæg tagget med ‘Supersoft garn’
Dobbelt op er færdig…
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide sort og hvidt. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg kan lide striber. Og det sidste, som ikke er en hemmelighed, er, at jeg også godt kan lide strik.
Det har jeg kombineret i et halsrør, som kan vikles rundt om halsen. Jeg kalder det “Dobbelt op”…
Grunden til, at det det hedder “Dobbelt op”, er, at jeg først strikkede 2 omgange med hvid og 2 omgange med sort. Da jeg havde strikket 1/3 af halsrøret, så strikkede jeg 4 omgange med hvid og 4 omgange med sort. Da jeg så havde strikket endnu 1/3, så strikkede jeg 8 omgange med hvid og 8 omgange med sort. Fra 2 til 4. Fra 4 til 8. Derfor “Dobbelt op”!
Fede facts:
Opskrift: min egen
Garn: strikket med supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m / 100 g, farve bleached white og black. Forbrug ialt ca. 150 g
Pinde: 3,5 mm /Knit Pro
Kommentarer: Jeg har slået 100 masker op. Strikket rundt og rundt og rundt. Ved striberne med 4 og 8 omgange har jeg sørget for at der ikke blev en synlig overgang ved farveskift ved at bruge denne metode
En klassiker har været på pindene…
Endnu en gang har jeg har et sjal på pindene. Jeg har strikket den før. Faktisk hele 5 gange før. Det er lige før jeg kan det i søvne.
Sjalet er strikket i den smukkeste rosa farve, hvor der er nogle små nister af orange. Det giver et dejligt spil. Sjalet passer perfekt til én af de kjoler, som jeg syede for nyligt.


Det er strikket dejligt stort, så jeg både kan bruge det om skuldrene, som et “almindeligt” sjal. Men også som et tørklæde om halsen.
Jeg brugte naturligvis mine campingmåtter til at spænde op på. Jeg ville ønske, at jeg kan finde nogle uden huller.


Fede facts:
Opskrift: Forest Canopy shawl – dette er min sjette sjal i dette mønster.
Garn: Supersoft garn, 100% ren ny uld – farve hedder sweet pea, men er desværre udgået. Forbrug ca. 150 gram.
Pinde: 5.5 mm/Knit Picks
Størrelse: 90 x 200cm – dejlig stort
Kommentarer: Et nemt stykke strik, som jeg har strikket mange gange, men stadig holder af.






















