Indlæg tagget med ‘Stof’

Keep it simple tørklæde…

Nogle gange så er det okay at lade det være enkelt uden dikkedarer! Jeg har lavet et Keep it simple tørklæde…

Her taler stoffet for sig selv. Det er et stykke bomuldsvoile fra Stof2000. Sort drysset med en masse stjerner. Kvadratisk og kantet med en rulle-overlock.  

 

Find dig et stykke smukt stof – og lad det tale for sig selv. Lige der rundt om halsen på dig!

 

Et grønt hjerte…

Jeg har lige været forbi Stof2000, hvor jeg lige skulle hente lidt “godterier”, da jeg har en gave, som jeg skal have syet. Undervejs i betjeningen talte jeg med ekspedienten om hvad jeg skulle sy – og at jeg brugte meget at sy stofposer, så jeg slap for at bruge plasticposer. Da jeg skulle betale, fik jeg lige en lille gave…

Jeg fik simpelthen en Genbrugspose gratis, hvor der står “Har du et grønt hjerte?”. Det har jeg. Jeg synes, at det er vigtigt at bevare vores natur – og hvis jeg ved ikke at bruge plasticposer, kan være med til at gøre en forskel, så er det fedt. Jeg har syet en del shopping bags – som afløseren til plasticposen. Men jeg er bestemt også grøn med hjertet. Jeg spiser primært økologisk , samt mine plejeprodukter og rengøringsmidler er også af den grønne slags. Det giver god mening for mig.

 

Men Genbrugsposen var ikke det eneste som jeg havde med hjem. Den skulle jo blot holde styr på de “godterier”, som jeg købte.

Det er skønne farver  og striber – og jeg glæder mig til at skabe nogle skønne ting i stoffet. Men jeg kan ikke afsløre hvad – for noget af det er til en gave!

 

Søndagens sysler…

I dag skal jeg rigtig råhygge. Jeg skal nemlig tilbringe dagen i mit kreative værksted. Jeg skal være i selskab med min bedste makker, en bunke stof, en stor portion kreativitet og Tina Dickow, som skal forkæle min øregange.

Det er denne bunke, som skal forvandles til basiselementer i min efterårs- og vintergarderobe. En taske skal det også blive til.

 

Resultaterne skal I selvfølgelig få at se! Hvad skal du lave på denne skønne søndag? Nyd den…

 

På stoffer…

Jeg har fået nye stoffer. De skal bl.a. omsættes til basistøj til efterårets og vinterens garderobe.

Som I kan se, er det ikke særlig farverigt. Faktisk kun sort, hvidt og gråt! Men så kan det krydres med nogle farverige t-shirts, tørklæder og smykker

 

Nu er det i vaskemaskinen, så det kan blive klart til at sætte saksen i – og dernæst en tur gennem symaskinen.

 

Jeg er forelsket…

Jeg har været så super heldig at vinde en skøn Give Away hos Wenche/Tusindfryd. Pakken er kommet, og jeg er total forelsket!

Et overdådighedshorn af lækre stoffer, smukt papir, skuffeæske, nøglering og en charmende dukke. Jeg har pillet ved de enkelte stoffer – der er mange smukke farver og mønstrer. Jeg glæder mig til at lave smukke ting af dem – hvis jeg kan nænne at sætte saksen i! Min absolutte favorit er den, som I ser øverst til højre. Smuk og enkel i både farver og mønster. Jeg tror, at den skal indgå i nogle smukke puder til mit soveværelse – her er farverne nemlig lilla og grøn. 

 

Nøgleringen kom som kaldet. Min nøglering til bilnøglen er slidt og har stukket mig længe. Nu er nøglen og K’et flyttet over i svampenøgleringen. Utrolig smukt håndarbejde. Jeg glæder mig helt til at skulle ud og køre bil…

 

Skuffeæsken er i en smuk grøn – som er min yndlingsfarve. Den står nu på min hylde over mit arbejdsbord – sammen med mit genbrugs-ur og den charmende dukke. Hun er bare så fin – hun skal sidder der med sit blide udtryk og smile til mig. Sende gode tanker – samt lade mig sende en tanke til Wenche i ny og næ. Her også utrolig smukt håndarbejde.

 

Wenche – af hjertet tak. Jeg er vild glad og rørt.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2021
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut