Indlæg tagget med ‘Smykker’
Nyt pynt…
Jeg faldt for nogle søde øreringe hos Frk. Hansen – jeg kunne dog ikke beslutte mig for farven. Jeg skrev derfor til Gabriella, om hun ville give en god pris, hvis jeg købte 3 par. Det ville hun. Øreringene ankom hurtigt – og blev lige så hurtigt taget i brug. Jeg er rigtig glade for dem.


Tak Gabriella for en god handel – jeg kommer til at bruge disse øreringe rigtig meget.
Mit liv går i ring…
Jeg har leget med med overskriften – for det er ikke helt sandt, at mit liv går i ring. Men jeg går altid med fingerring – eller rettere i flertal ringe. Jeg har fået ringe igennem mit liv. Der er store og små ringe. De fleste bruger jeg faktisk stadig.
Jeg har ringe med historie og betydning. Jeg har ringe fra særlige dage i mit liv. Det er de sidste ringe, som jeg gerne vil vise…

1a/ min aller første ring var en sølvring med et rødt hjerte
1b/den første ring jeg købte for egne lommepenge
2/ da jeg fyldte 18 år fik jeg denne smukke ring af min mor. En lækker unika ring med et blåt strejf, som hører denne periode til
3/ da jeg blev student fik jeg en halskæde af min mor – og til den en ring fra familien

4/ da jeg fyldte 20 år, fik jeg en smuk ring med mælkerav af min mor.
5/da jeg blev færdig med min uddannelse som konfektionstekniker, fik jeg en klassisk ring af min mor
6/ da jeg fyldte 30 år, fik jeg en smuk ring, som min moster har lavet til mig

7/ om lidt fylder jeg 40 år…
Om lidt fylder jeg 40 år! Jeg ønsker mig penge til en unika ring. Jeg har nogle idéer til en ring i hovedet. Jeg har en smykkekunster i tankerne. Jeg håber, at det kan lade sig gøre, for jeg vil gerne have endnu en “livets ring”.
Har du også ringe, som har historie?

















