Indlæg tagget med ‘Sjal’
Afsløring af julegaver…
Så kan jeg endelig afsløre de håndlavede julegaver til mine kære… Der er både blevet filtet, strikket og syet gaver. Lad os tage dem fra en ende af…
Gaven til svigerinden blev bl.a. maskemarkører. Jeg havde pakket dem, da hun fortalte, at hun ønskede sig dem. Jeg smilede i det skjulte.

Svigermor havde ønsket sig en filtet pung – som den hun fik sidste år! Hun skal bruge den til hendes sakse, tråd m.m., når hun syer patchwork.
Desuden havde svigermor ønsket sig et sjal – som det hun fik i fødselsdagsgave, blot i en anden farve. Der er ikke så stor variation hos svigermor!!!
Veninden havde på et tidspunkt spurgt interesseret til mine shopping bags. Jeg noterede det bag øret og syede et par stykker til hende. De blev sendt i selskab af en vase og lækker the.
Mine 3 søstre fik, som en lille ekstra gave, hver en shopping bag. De havde ikke ønsket sig den – men jeg havde bare lyst til sy dem til dem. 
Jeg har hygget mig med at lave julegaver. Jeg elsker processen med at være kreativ, finde på, pakke ind – og ikke mindst give gaven. Ved hjemmegjorte gaver er der selvfølgelig ikke et byttemærke på. Det kan have sin fordele og ulemper. Forhåbenlig kan modtageren lide gaven – ellers må de sende den videre. For det er bedst, at gaven bliver brugt istedet for at samle støv i en skuffe!
Nunofiltet sjal…
Som tidligere nævnt så holder jeg meget af at filte. Mit første filteprojekt var et nunofiltet sjal. Nuno betyder, at man lægger ulden på et stykke klæde og filter disse to sammen. Man kan filte ulden ovenpå mange materialer bl.a. silke og gaze. det kan også være et løstvævet stykke stof.

Jeg har nunofiltet mange sjaler – og har lyst til at dele teknikken med dig. Derfor har jeg lavet en vejledning, så du selv kan komme i gang.
God fornøjelse…

















