Indlæg tagget med ‘Knapper’

Én af pigerne fra strikkeklubben er flyttet ind i sit nye hjem. Jeg har været der – og der er hyggeligt. Vi skal være der i aften til strik – og jeg har en lidt forsinket indflyttergave med.

Jeg fandt en super god idé hos Chez Larsson, som jeg har haft i baghovedet siden. Nu var der mulighed for at udføre den. I det nye hjem står der nemlig en ny sofa – og den skal da have en ny sofapude.

Så man syer et pudebetræk i det smukkeste grønne stof efter den velkendte vejledning.

Man laver et hul i hver side af pudebetrækket.

Man tager en monteringspude og laver et hul midtpå.

Jeg havde problemer med at sætte ringen fast – så jeg endte med at sy rundt langs kanten. Denne løsning kan også bruges.

Dernæst betrækker man et par knapper med smukt stof.

Jeg har valgt at lave to vidt forskellige knapper, så man kan vælge, hvilken side man vil have ud.

Dernæst sætter man elastiktråd i knapperne – og fører dem gennem hullerne på monteringspude og betrækket.

Den ene side…

Den anden side…

Nu håber jeg, at puden falder i smag. Ha’ en god aften…

I går var jeg i Silkeborg, hvor jeg var forbi Grib Garnet. Et superfint arrangement med masser af aktiviteter og workshops. Jeg havde kameraet med – men det kom aldrig op af taksen. Der var ellers mange spændende ting at vise.

Men jeg fik købt nogle godter med hjem. Først fortabte jeg mig i keramikknapperne fra Else Rasmussen.

Det blev til en smuk, lille flok. Hun bor faktisk lige i nærheden af, hvor jeg bor – og jeg har tidligere købt knapper af hende.

Næste stop blev hos Birthe Sahl – som også har keramikknapper.

Det blev til en stak i smukke farver og former…

Udenfor havde Louise slået et telt op sammen med Anne. Her stod de og plantefarvede garn. Jeg blev selvfølgelig fristet.

Smuk grøn som er farvet med Vild kørvel og Indigo.

En blid, men også smuk lys petroleum, som er farvet med Indigo og Skæppe

Jeg elsker de smukke fed – og jeg kan næsten ikke nænne at bruge det, for det er så smukt i sig selv. Men selvfølgelig skal der strikkes i det smukke garn.  Jeg har tidligere strikket et smukt, gult sjal i garn, som Louise har farvet. Jeg har tankerne på nogle smukke sjaler, som man ikke kan få for mange af.

Der sneg sig også en smuk stofknap med – den er betrukket med plantetfarvet uld med smuk struktur.

Men udover at at se de smukke garner, så fik jeg endelig hilst på Louise. Vi følger hinanden på bloggen – og har også haft fornøjelsen af en telefonsamtale. Derfor var det rart at få sat et levende ansigt på – samt et kram. Og Louise – endnu en gang tusind tak for det ekstra fed, som du have sneget i posen. Jeg værdsætter det utrolig meget.

I går aftes fik jeg endelig strikket det sidste ærme på den lange, grå cardigan, som jeg har strikket på i et stykke tid. Denne morgen er der monteret knapper – og i skrivende stund vugger den blidt i vaskemaskinen, så maskerne kan falde på plads og spindeolien forsvinde.

Men dagen er fyldt med andre grå nuancer…

Varme grå futsko og benvarmerer med skønne striber

Grå arme og negle

Gråt uld som skal blive til et sjal

Jeg holder meget af de grå nuancer. Jeg synes, at de er en rigtig flot “bund” til farver.

Jeg havde kortvarigt en strikkepause i november pga. nogle sår på venstre hånd. Så kom jeg til at købe en lækker strikket cardigan. Dernæst købte jeg nogle skønne knapper – og jeg var slet ikke i tvivl om, at de skulle i en lang cardigan i koksgrå.

Jeg begyndte mit strikkeprojekt lige før jul. Jeg havde tegnet den købte cardigan af. Strikkeprøven var strikket. Nu skulle der bare laves beregninger. Jeg havde udskudt det – tænkte at det ville tage masser af tid. Men da jeg kom i gang – så var det ikke så slemt. Jeg har også en super god bog, som hjælper mig lidt på vej. Jeg skulle blot vende det hele lidt på hovedet, da jeg ville strikke den oppefra og ned.

I julen tog jeg strikketøjet med hjem – og der gled en del masker over pindene. Der er strikket bæltestropper ind i sidesømmene. Der er nemlig planer om et langt bælte til at sno om maven. Nu er jeg dér, hvor der skal laves lommer. Det går dejligt fremad.

Når jeg har strikket selve kroppen, vil jeg klippe forstykket op og strikke kanterne. Der bliver nogle åndeløse øjeblikke, mens saksen klipper sig gennem strikken. Der skal tælles og fifles, når kanterne skal strikkes. Jeg håber, at det lykkes i første forsøg.

Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver godt. En enkel, lang cardigan – med et dejligt twist på knapperne. Lige præcis i min størrelse.

P.S. Der laves notater undervejs, som jeg gerne deler, når jeg er nået i mål!

Tidligere i dag bad jeg jer finde 7 fejl. Jeg må sige, at der var nogle, som var skarpe – og som kender mig.

Det var selvfølgelig de sorte plasticknapper, som skår mig i øjet.

For et stykke tid siden købte jeg nogle skønne knapper af Jeanette. De er tiltænkt et skønt projekt, som er ved at blive beregnet, før det kommer på pindene. Men jeg havde set, at hun have lavet en mørk udgave af samme knap. De er nu blevet mine…

Jeg er vild med alle detaljer og nuancerne i knapperne. Selvom de er lavet samlet – så har de hver deres unikke udtryk.

Her er cardiganen uden 7 fejl…

Jeg har syet knapperne på, så de ikke vender ens – så synes jeg, at detaljerne træder bedre frem.

Da jeg var i gang med at bestille knapper – så kom disse også med.

De er til endnu et strikkeprojekt…

Jeg kan altså godt lide knapper – og jeg kan godt lide, når de bliver en lækker detalje på et stykke dejligt strik.