Indlæg tagget med ‘Jul’
Vaniljekranse…
Jeg er utrolig glad for småkager… i alle afskygninger. Jeg tror ikke, at jeg kan sige hvilken, som er min farvorit. Jeg er vild med det sprøde crisp. Jeg spiser småkager året rundt – men i julen er det vaniljekranse, brunkager og finskbrød, som jeg bager. Men det kunne også være min fars ingefærkager eller chokladechipskager. Mulighederne er mange – hvilken er din farvorit?

Prøv min mors opskrift på vaniljekranse – og spis løs!
En lille lys idé…
Her i juletiden tændes der mange stearinlys. Hvorfor ikke lave nogle smukke tændstiksæsker, som kan pynte, når de ligger fremme. Jeg har lavet en stak tændstiksæsker med tapet i sort og hvidt. Men mulighederne er mange – brug de farver, som du holder af. Du kan bruge både tapet og gavepapir.

Jeg klipper ganske enkelt tapetstykker ud, så de passer til top og bund af æsken. Herefter sætter jeg dobbelt klæbende tape på tapetstykkerne. Tilsidst sættes det på tændstiksæsken.
Jeg har lavet nogle små pakker med to bedelys og en tændstiksæske i en cellofanpose. Så har jeg en nem og hurtig gave, når der skal sendes en hilsen – eller jeg kigger forbi til en kop the.
God fornøjelse…

















