Indlæg tagget med ‘Jul’
9. december…

I dag åbnes der en låge i Den Kreative Pakkekalender hos
Kig forbi og se, hvad der gemmer sig bag lågen. Lad dig evt. inspirere til at lave en kreativ gave til din mor, søster, veninde eller dig selv.
Ha’ en rigtig dejlig dag…
Mit juletræstæppe…
Da jeg skulle til det fedeste julemarked på Fyn, var det i selskab af den ene af mine søstre. Jeg havde lavet et kort til hende med et broderi. Jeg fortalte, at min søster har broderet et smukt juletræstæppe til mig – og at I nok skulle få lov til at se det, når julerierne var fundet frem. Det er de nu.

Der sidder en flok forelskede nisser på grangrene på tæppet. Motivet har jeg selv valgt. Eller det vil sige, at jeg ubevidst har valgt det. Min søster og jeg sad nemlig på et tidspunkt og rodede i alle broderi-mønstrene. Undervejs siger jeg, at dette motiv kunne jeg godt tænke mig. Min søster får det sneget ud – og gemt. Jeg glemmer lykkeligt alt om dette broderi.
Julen 1994 får jeg så mit juletræstæppe. Min søster har broderet det i al hemmelighed – og jeg blev rigtig glad for det. Det glæder mig stadig. Hun startede med at brodere et juletræstæppe til vores mor – og har efterfølgende broderet til hendes 3 søstre og sig selv.
Jeg er glad for mit juletræstæppe. Det er meget traditionelt – broderi på hessian og kantet med rødt bånd. Men det er en klassiker, som man kan tage frem år efter år. Glæde sig over det – og vide, at min søster har lagt stort arbejde i det.

















