Indlæg tagget med ‘Hemmelighed’
Påskeafslapning…
Jeg slapper af på fuldt blus. Jeg trænger.
Sidste lørdag var jeg i IKEA og hente lidt nyt til vores stue. Da vi fik ny sofa sidste år, havde jeg en drøm om nye sofaborde. Det blev udskudt til nu. I samme ombæring købte jeg et nyt skab, så ledninger til TV og diverse apparater kunne gemmes væk.


Ellers har påsken budt på gåture i den friske og kolde luft – men også afslapning.

Jeg har ikke læst i umindelig tider – har ikke haft lyst. Igår stod dagen bl.a. på læsning.

En god krimi skal “skylles ned” med lidt mundgodt…

Fine forårsblomster er plantet og er et fint modspil til kulden udenfor.

I Sønderjylland er der dukket et lille familiemedlem op – så der strikkes lidt hemmeligheder.


Håber også I nyder jeres påske…
En række får…
Jeg har strikket en række får…

Jeg er vild med får. Disse kommer til at boltre sig på en kommende baby. Faktisk skulle det lille ny familiemedlem være lige på trapperne. Vi venter spændt på, om det er en dreng eller en pige. Størrelsen skulle være en str. 3 mdr – jeg synes nu måske at den ser lidt stor ud. Eller også er det til en “robust” baby!
Den strikkes i uld i grålige nuancer – med en smuk orange kant – én af den kommendes mors yndlingsfarver.

















