Indlæg tagget med ‘Hemmelighed’

Projektkasser…

Når jeg har gang i mange idéer, så laver jeg projektkasser. I disse fylder jeg tegninger, ord og materialer, som jeg skal bruge til et projekt. Så ligger det og er klar til at bliver til virkelighed.

 

I øjeblikket er det jo hemmelighedernes tid, så I får blot et par billeder – uden forklaring!

 

Og der gemmer sig flere hemmeligheder – men de kan ikke vises endnu…

 

Snart afsløring af hemmeligheder…

I foråret fik jeg den dejlige nyhed, at min ene kusine ventede sig. Et efterårsbarn – som gerne måtte blive pakket ind i ulden strik.

 

Jeg gik lystigt i gang med små bløde godter – jeg havde en liste over både strikkede og syede ting, som jeg gerne ville sende i retningen af et nyt familiemedlem. Jeg var i god tid – og da en trappedans satte en midlertidig stopper for strik, så gjorde det ikke noget. Jeg var i god tid.

 

I løbet af sommeren kom strikkelysten igen – men jeg skulle lige strikke lidt godter til mig selv. Der var god tid.

 

I begyndelsen af august tænkte jeg, at jeg måtte i gang med de bløde godter igen. Men så var der lige nogle hynder til en campingvogn, som blev påbegyndt. Der skulle laves gaver til en familiefest. Der skulle laves andre gaver.

 

Og midt i alt det så dukkede den lille bitte fyr op – 1 måned før planlagt.  Jeg når kortvarig at få stress… for æsken med de bløde godter er ikke fyldt op. Men jeg når heldigvis også at tænke, at det skal gives med hjertet – og lige nu fylder han kun som 2 poser økologisk sukker og har sikkert fået massevis af gaver. Der går lidt tid, før han kan passe mine bløde godter, så derfor tager jeg den lidt med ro. Jeg vil nyde at lave de sidste gaver, før jeg sender det afsted til den lille fyr og hans forældre.

 

Men I kan da godt lige få sneak peaksene igen…

For jeg afslører dem altså ikke, før den lille fyr har fået lov at se dem først…

 

Og ved I hvad? Til februar dukker der endnu et familiemedlem op. Jeg krydser fingre for en pige… Der er så meget piget strik, som jeg gerne vil prøve kræfter med. Jeg har spurgt den kommende mor om lov – for jeg vil ikke presse hjemmestrik ned over hoved på nogen.

 

Afsløring af en piget og drenget hemmelighed…

I dag kan jeg endelig løfte sløret for et par af mine hemmeligeheder. Jeg har strikket til en storebror og hans lillesøster.

 

 

Til storebroderen har jeg strikket en Viggo…

 

Fede facts:

 

Opskrift: Viggo fra Rasmilla

 

Garn: Rasmillas yndlingsgarn Lammeuld og bomuld, Fv. Bly 75 g og fv. Grå 75 g samt Supersoft, fv. Calypso – hele projektet strikket med 2 tråde.

 

Pinde: 3,5 og 4 mm /Knit Picks

 

Tilbehør: Knapperne er fundet i knapkassen. De passer perfekt, da de er meleret i præcis de grå nuancer, som jeg har strikket i. Teknisk set er det bagsiden af knappen, som vender udaf. Men jeg synes, at den lille metalring var en fin detalje…

 

Kommentarer: Jeg har strikket str. 2 år – men har strikket ærmer og krop længere. Det er til en 3-årig dreng – som ikke hører til den robuste gruppe. Garnet er utrolig lækkert at strikke i  og er dejlig blødt. Jeg kan rigtig godt lide designet – men er ikke så vild med alle trådene, som skal hæftes samt monteringen. Men det er blevet en rigtig fin drengetrøje (som jeg håber passer). Måske lillesøster kan arve, når hun er blevet større.

 

 

Til lillesøster blev det til Elvira…

 

Fede facts:

 

Opskrift: Elvira fra Rasmilla

 

Garn: Supersoft, fv. Sweet pea – smuk rosa farve med et svagt strejf af orange. ca. 75 g

 

Pinde: 2,5 og 3 mm /Knit Picks

 

Tilbehør: Knapperne er fundet i knapkassen. En helt enkelt klar knap – syet i med orange.

 

Kommentarer: Jeg har strikket str. 2 år – men har strikket den længere. Nu kan den bruges som kjole, men den kan senere bruges som tunika. Bøjlen, som kjolen hænger på, har min bedstefar malet til min mors tøj for 60 – 70 år siden.

 

En drenget hemmelighed…

En lille drenget hemmelighed er kommet af mine pinde. Jeg får ikke strikket så meget, som jeg gerne vil i øjeblikket. Jeg må stadig tage hensyn til min ene skulder. Men glæden ved at blive færdig med et projekt er stadig lige stor.

 

Det er en hemmelighed – så I får kun lige et sneak peak. Om et par dage kan jeg heldigvis løfte sløret..

 

Lille, piget hemmelighed…

Jeg har strikket en lille, piget hemmelighed. Det har været et stykke tid undervejs, da jeg kun kan strikke få runder ad gangen.

 

Men som sagt så er den hemmelig, så I får kun en lille sneak peak af den…

 

Smuk rosa med et lille strejf af orange…

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut