Indlæg tagget med ‘Grøn’

Jeg mangler en fest. Ikke en abe-fest, en rund fødselsdag eller en konfirmation. Nej jeg mangler en storslået fest – a la et bryllup eller en gallafest. Jeg er nemlig den næste Bond Babe…

Jeg har købt den S M U K K E S T E balkjole i den S M U K K E S T E grønne farve. I nakken står der Bond Street – det må betyde, at jeg er den næste Bond Babe. 

I går var jeg inde i en tilfældig genbrugsbutik. Jeg havde købt en strikketrøje – og da jeg havde betalt, faldt mit øje på en smuk grøn farve bag ekspedienten. Det var en smuk balkjole, som jeg selvfølgelig skulle se. Jeg var solgt på stedet. Farven er min farve. Kjolen er feminin, flagrende, smuk, lang, gammel (nogle vil kalde det vintage) – en kjole jeg bare måtte eje.

Der er masser af sus i skørterne. Hvis jeg snurrer rundt – så ville det kræve et helt dansegulv…

Et fint bånd i taljen…

Fine broderier i grønne nuancer i sidesømmene…

En lille krave helt oppe i halsen…

Desværre kunne jeg ikke fange den smukke og intense grønne farve, som kjolen har. Men den er perfekt…

Pris 35 kr. – den var sat lidt ned, da der var lidt med underskørtet. Mon ikke jeg nemt kan fikse det?

Da jeg kom hjem – skulle jeg hurtigt prøve kjolen. Og selvom der står str. 40 i nakken – så passer den perfekt. Jeg viste den til kæresten, mens han rodede med bilen – og hans første kommentar var… smuk!

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ved ikke, hvornår jeg skal bruge kjolen. Men den er rasende smuk. Jeg ønsker virkelig, at jeg får lov til at bære den til en fest – for den fortjener at blive vist frem.

Den kommer ikke til sin ret på trægulvet. Jeg lover, at jeg en dag hopper i den, så I rigtig kan se, hvor smuk den er…

Jeg har udfordret mig selv. Jeg har været i gang med at lave en gave, hvor jeg har trådt på velkendte, men alligevel ukendte stier. Jeg har været i gang med at brodere. Det er der ikke noget nyt i – og bestemt ikke nyt, når det er korssting, som er blevet broderet.

De nye stier er, fordi jeg har broderet på hørbrodérstof (!). Det er noget med at tælle rigtigt og holde tungen lige i munden.

Det lyder ikke svært. Men det kan faktisk være rigtig svært at tælle rigtigt. Jeg har syet og pillet op, så det svarer til at have syet broderiet 1½ gang! Det er måske ikke så galt – men jeg havde et tidspres, da jeg var startet lidt for sent på projektet, og det skulle være færdigt til at kunne sende torsdag. Jeg må indrømme, at jeg har bandet over fejlene. Jeg bander også lidt over de små skønhedsfejl, som har sneget sig ind, og som jeg opdagede for sent til at rette.

Endvidere var jeg i småtteriafdelingen. Normalt bruger jeg ikke briller – men for at holde styr på trådene i stoffet, så måtte jeg have gang i læsebrillerne. Jeg elsker hørstofs struktur og ujævnheder – men det var også disse strukturer og ujævnheder, som drillede undervejs.

Ydereligere fik jeg den “stressfaktor”, om jeg nu havde brodergarn nok. Jeg havde selvfølgelig valgt en farve, som jeg ikke havde stort lager af – og skulle jeg få brug for flere forsyninger, ja så var det ikke lige rundt om hjørnet. Men der var lige akkurat nok!

Nå men I tænker nok, at hun fabler om alle stenene på vejen. Lad os nu se det endelige resultat…

Mønstret til det broderede frimærke er fra Hendes Verden nr. 27/2012. Det er én af læsernes bedste idéer. Det var også dette mønster, som inspirerede mig til indbydelserne til svigerfar.

Puden er til min veninde, som til daglig arbejder som postbud. Jeg synes, at det broderede frimærke er en kærlig tanke til hendes arbejde. Jeg håber, at puden faldt i god jord – og nu pynter sammen med hendes andre puder.

Opdatering: Jeg har fået flere henvendelser om jeg kan sende mønstret på diagrammet til frimærket. Det kan jeg af flere årsager ikke. Jeg har ikke diagrammet længere. Og hvis jeg havde, så har jeg ikke rettighederne til at sælge det. Hendes Verden plejer at være behjælpelig med at finde en gammel udgave af et blad. Der står i teksten ovenfor hvilket blad det er fra.