Indlæg tagget med ‘Glæde’
En skøn overraskelse…
Jeg er vild med skønne overraskelser. Jeg glæder mig over, at der er mennesker, som ønsker at glæde mig – bare fordi.
I lørdags var jeg bl.a. meget imponeret over Meretes æsker med broderigarn. Selve broderigarnet var vundet op på fine, små kort – og så lå alt garnet så sirligt og smukt i skønne æsker. Jeg har selv et meget simpelt system – med alle dunterne i en æske og små håndklippede papkort, hvor der er vinkelt broderigarn om. Ikke på nogen måde smukt og sirligt.

Merete har sendt mig en stak af de plastikkort, som hun havde vundet sit garn op på. De er købt på Skals håndarbejdsskole.

Jeg fik en stak, som jeg kan starte med. Jeg kan starte på at skabe smuk orden og overblik.
Men der var også et penalhus med i gaven. Den er lavet af en kaffepose – og med en smuk, gul lynlås. Merete kender vist nogle af mine svagheder.
Hun har faktisk lavet en vejledning til, hvordan man laver disse, hvis du skulle have lyst til at lave din egen pung/penalhus af en kaffepose eller andet sjovt.
Tusind tak Merete for din gave – den varmede.
Naturlig glæde…
Jeg har været på en frisk gåtur. Jeg har nydt blæsten gennem mit hår. Jeg har nydt den friske vind mod mine kinder. Jeg har nydt naturen – og jeg har taget lidt naturlige glæder med hjem.



Jeg faldt over nogle meget smukke blomster – de minder om kahlaer. Der var et hav af dem – og jeg tog en lille håndfuld med hjem. De er finurlige, smukke og duftende.
Jeg har på fornemmelsen at det er en staude. Den må meget gerne stå i min have. Er der nogle, som ved, hvad det er for en blomst?
Ha’ en dejlig dag…

















