Indlæg tagget med ‘Glæde’
En engel til mig…
Jeg har altid haft noget med engle. De har fulgt mig igennem mange år. De er i mit hjem her og der – året rundt. Forrige søndag viste Wenche et englebroderi, som hun havde broderet til sin mor. Det var så vild charmende – så jeg skrev følgende til Wenche.
Så smuk og fin
jeg ville ønske hun var min.
Englen er så blid og from
så smukt fra din hånd den kom.
Cardiganen min
ville blive ekstra, ekstra fin
hvis en engel sad på min ryg
og gjorde mig tryg
Endvidere sendte jeg hende en mail, for jeg ville høre, om hun troede, at hun og Karen Marie evt. ville lave dem som broderikit. Det endte faktisk med, at Wenche sendte en engel til mig i mine farver… 
Hun er så fin – og som altid, ved jeg, at Wenche har broderet masser af kærlighed ind i hende. Det er nemlig sådan noget, hun gør! Den fine engel skal sættes på én af mine yndlingscardiganer. Jeg skal nok vise jer det endelige resultat…
Wenche – af hjertet tak – jeg sætter stor pris på den smukke engel.
En lille tilføjelse…
Jeg har en lille billedecollage i soveværelset. Der var plads til en lille ting mere i øverste højre hjørne.

Den dukkede op i lørdags…
Nu hænger hun der og ønsker mig godmorgen og godnat…

Hun passer perfekt ind…

















