Indlæg tagget med ‘Glæde’
Adventsgaver tredje søndag i advent 2019…

Denne søndag er særdeles regnfuld og råkoldt. Så er det ekstra hyggeligt, at der er adventsgaver, som skal pakkes ud.
I min pakke var der nogle smukke hånddrejede grantræer.
Gaven til min bor var en flad kuvert med “gavekort” på bogen “Mulm & Mørke” af Annette Danielsen. Bogen var forsinket – så den fysiske gave får min mor først i juledagene.
Rigtig god søndag til jer…
10 år på bloggen…
I år kan jeg fejre et særligt jubilæum på bloggen..

Hele 10 år på bloggen. Det er lidt vildt.
Det startede egentlig på grundlag af en webshop, som jeg havde, og som jeg havde lukket. Men jeg ville gerne holde unikarina i live. Kæresten havde længe forsøgt at lokke mig til at skrive en blog, men jeg var af den overbevisning, at det ikke var noget for mig. Men jeg kom i gang – og jeg blev vild med det.
I mange år har jeg været meget aktiv. Jeg har skrevet om stort og småt indenfor min kreative verden. De senere år har jeg sænket farten en del – og pt skriver jeg mest om det strik, som jeg får strikket.
I år blev også året, hvor livet ændrede sig. Vi solgte huset, hvor det store kreative værksted var, og det blev byttet ud med et mindre kreativt kontor. Det har været en dejlig forandring. Vi havde mange gode år i dét hus. Men vi var så klar til at komme videre. Lige nu bor vi til leje – og nyder de muligheder, som det giver. Vi har tid til at tænke over, hvad vi skal fremadrettet.
Jeg nyder stadig at være kreativ. Men jeg har som sagt sænket farten. Min tilgang til kreativiter er anderledes. De kreative idéer er der stadig. Muligvis får de lov til at blomstre op igen. Jeg vil stadig skrive her i ny og næ. Jeg er nemlig ikke klar til at slippe unikarina bloggen – eller lægge den i dvale.
Jeg er taknemmelig for jer, som læser med. Nye som gamle læsere. Jeg er taknemmelig for de kommentarer og mails, som kommer samt som er kommet i årenes løb.
Tak ♥ ♥ ♥

















