Indlæg tagget med ‘Glæde’
En ny taske…
Jeg har fået en ny taske. Sådan én som lyser op i landskabet – og som ikke burde blive væk. Jeg har nemlig købt mig en solgul taske, som kan lyse op til at det grå og sorte, som jeg ved min efterårs- og vintergarderobe indeholder.

Den er købt hos Merete, som har syet den i presenning.
Jeg er virkelig glad for min taske – og den passer perfekt til regnvejret, som er nu samt mine gule gummistøvler.
Nu med hund…
Jeg har aldrig i mit liv haft hund. Eller det passer ikke helt. Vi havde hund, da jeg var meget, meget lille. En sort puddelhund, som desværre ikke var god sammen med børn. Siden opstod der allergi hos min ene søster og mig, så der kom ikke en anden hund. Min ældste søster fik en sort labrador – Bølle – da hun flyttede hjemmefra. Den var min hund, når den skulle passes hos os. For selvom jeg ikke kunne tåle hund – og andre pelsede væsner – så elskede jeg dem. Bølle og jeg havde et meget nært forhold – og jeg elskede at gå lange ture ud på landet med ham. Vi havde en skøn tosomhed – og mange skønne “samtaler”.
Nå men jeg har faktisk fået hund i dag. En dejlig én af slagsen. Én af dem, som ikke gør eller skal luftes. Én af dem, som ikke ruller sig i mudderpøle – men én som er skøn og smuk hele tiden.

En smuk gravhund i det smukkeste grå-gule stof.
Den havde ikke været alene på rejsen – for den havde selskab af en ugle.

Disse skønne ting var gaver til mig fra Gitte, som meldte sig til Craft it forward hos mig. Jeg må indrømme at mine pakker er ikke sendt af sted endnu – de er alle i proces. Desuden er der et par stykker, som mangler at sende deres adresse. Men lige pludselig er gaverne færdige.
Tusind tak til Gitte – de er superkønne.

















