Indlæg tagget med ‘Glæde’
Et Forest Canopy Shawl til veninden…
I de seneste uger har jeg i hemmelighed (næsten) strikket på et sjal til min veninde, som har fødselsdag i dag. Det er en gammel kending, som jeg har strikket 4 gange før. Jeg synes, at sjalet er smukt – og dejligt at strikke.
Det er blevet dejligt. Det er blevet stort – og lige til at vikle om min veninde. Det er strikket i den smukkeste og dybe lilla. Jeg håber, at farven og sjalet passer min veninde.





Fede facts:
Opskrift: Forest Canopy shawl – dette er min femte sjal i dette mønster.
Garn: Supersoft, 100% ren ny uld fra garnpusher.dk – farve Tyrian. Forbrug ca. 125 gram.
Pinde: 5.5 mm/Knit Picks
Størrelse: 90 x 200cm – dejlig stort
Kommentarer: Et nemt stykke strik, som jeg næsten kan i søvne… Farven er utrolig smuk og dyb.
Står livet stille…
Man skulle tro, at livet står stille hos mig. Der er i hvert tilfælde stille på bloggen. Men livet står ikke stille. Der laves hemmeligheder. Der males tilbygning, som giver så trætte arme, at jeg ikke orker at strikke! Der bages. Der ryddes op i skuffer og skabe.

Jeg har gang i den S T O R E oprydning – og det kommer dig til gode. Jeg har fundet tasker, sjaler, metervarer, garn og meget mere, som trænger til nye ejere. Jeg tager billeder, skriver tekster og tager mål. I løbet af den kommende uge kommer det hele til salg. Jeg håber, at du har lyst til at gøre en god handel. Når det er klar, sætter jeg det store til salg skilt op.

















