Indlæg tagget med ‘Glæde’
Et kommende tæppe…
Min mor har syet mange fine sting til et kommende tæppe. Hun har nemlig syet forsiden til et patchworktæppe, som jeg ønskede mig. Det er blevet så FLOT. Jeg er så taknemmelig for, at hun vil gøre det store arbejde.

Nogle af metervarerne har jeg printet selv.

Jeg er vild med de forskellige stoffers sammen- og modspil.
Nu skal jeg finde ud af, hvordan bagsiden skal se ud. Måske blot sort? Eller et stykke mønstret stof? Eller et stykke stof syet af de forskellige stykker stof, som også er på forsiden?
Det haster ikke, da jeg gerne vil finde den rigtige løsning til det flotte stykke arbejde, som min mor har lave på forsiden af tæppet. Og på den anden side så “haster” det, da jeg mægtig gerne vil have tæppet færdigt, så det kan tages i brug.
Indtil da vil jeg søge inspiration til en løsning. Jeg ved, at hos Marianne er et godt sted at søge. Måske du kender et godt sted at blive inspireret? Lad mig gerne høre…
Vinder af filtet sjal…

Af hjertet Tusind Tak for alle de søde kommentarer, som I har skrevet, da I lagde et lod i puljen for at vinde det lyserøde sjal. Jeg har læst hver og én – og har smilet stort. Det glæder mig, at I læser med. Det glæder mig, at I bliver inspireret. Tak.
Der var rigtig mange, som gerne ville svøbe sig i det lyserøde sjal – og det glæder mig. Men desværre er der kun én, som er den heldige.

Det blev lod nr. 12, som skrev:
Tillykke med de 5 år. Jeg følger dig med stor fornøgelse, men er ikke god til og få kommenteret. Men du er en god kilde til inspiration. Hvis jeg skulle være heldig og vinde skal min datter have dit smukke sjal. Da hun fylder 18 år d. 1 nov.
Hilsen Henriethe Lauridsen
Som I kan læse, så er det ikke Henriethe selv, som skal have sjalet – men derimod hendes datter, som fylder 18 år i dag. Tillykke til Henriethe – men bestemt også tillykke til Henriethes datter.
Endnu en gang tak for alle jeres søde kommentarer.

















