Indlæg tagget med ‘Glæde’
Nu kan jeg holde styr på 2011…
Jeg har fået mig en overraskelse. En af den meget gode slags. Der kom nemlig en pakke fra Hanne. Helt uventet.

Hanne har sendt mig en smuk kalender sammen med en sød hilsen. Den rørte mig i hjertet. Men det rør mig også i hjertet, at Hanne ved julemarkedet i Ridehuset har bemærket, at jeg “pillede” ved den smukke kalender. Den passer bare så perfekt til den skønne notesbog, som jeg fik, da vi lavede smykker sammen i september.
Af hjertet tak Hanne. Jeg vil sende dig en venlig tanke hver gang jeg kigger i min kalender – og jeg skriver gerne en aftale eller to med dig!
Endnu en byttehandel…
Jeg har lavet endnu en byttehandel. Violykke kunne nemlig godt tænke sig et strikkepindeetui – men hun kan ikke sy. Så skyndte jeg mig at skrive en mail til hende – for hun laver nemlig nogle meget smukke glasperler.

Prøv lige at se, hvad hun har sendt mig. Et lækkert armbånd med grønne og orange perler. Perler i lilla og grøn, som passer perfekt til min Alfekæde. Derudover var der et fint juleophæng og en lille hyggelig bog, som jeg lige skal have kigget nærmere på.
Til violykke har jeg sendt et strikkepindeetui med et touch af lilla og lime.

1000 tak for byttehandlen – jeg er meget glad for de smukke perler og de andre lækkerier. Håber at strikkepindeetuiet falder i god jord hos dig…

















