Indlæg tagget med ‘Glæde’
En fed overraskelse…
Torsdag før jul blev jeg overrasket på den fede måde. Da jeg kom hjem fra arbejde, stod der en kæmpe pakke til mig. Jeg forsøgte hurtigt at komme i tanke om, om jeg havde bestilt noget i den størrelsesorden. Men så kunne jeg se på afsenderen, at det var én, som deltog i Den Kreative Pakkekalender. Jeg nåede lige kort at tænkte, om hun havde fået sendt hendes pakke det forkerte sted hen. Men nysgerrig som jeg er, skyndte jeg mig at pakke pakken op.
Dér indeni pakken gemte der sig en fed overraskelse. En gul arkivkasse! Den passer perfekt ind i den ene ende af mit skrivebord. Lige til at holde styr på papir og rod.





Afsenderen er Gitte, som har fundet den i Sverige på loppemarked. Den er skøn – og passer perfekt til min gule kalender, som jeg skal have hængt op. Gitte har fulgt med her på bloggen længe – og er bleve inspireret til selv at lave en blog.
Gitte – endnu en gang tusind tak. Jeg elsker at blive overrasket på den fede måde, og det må jeg sige, at Gitte gjorde.
Sidste øjeblikskup…
I går aftes på vej hjem fra arbejde, smuttede jeg hurtigt forbi Genbrug. Jeg har nemlig erfaret, når jeg uplanlagt bare lige smutter ind – så er der ofte genbrugsguld at finde. I går fandt jeg nogle smukke champagneglas – eller de kan måske bruges til en lille lækker dessert.

De er ikke til mig. Men til min ene søster, som har en forkærlighed for glas, rød – og som allerede har nogle vinglas i samme stil. Jeg tænkte, at de var lige hende.
Nu er de pakket forsvarligt ind. De kommer under juletræet, som en lille ekstra hilsen.

















