Indlæg tagget med ‘Genbrugsguld’
Oplyst…
Én af dagens projekter var at få købt grøn stofledning – og så får overtalt kæresten til at hænge lamper op over spisebordet i stuen. Det krævede faktisk ikke meget overtalelse. Det er nu gjort – og det er blevet godt.

2 lillebrødre – og grøn stofledning
Sådan så det ud før…

Lyse Le Klint Undercover lamper
Sådan ser det ud nu…

Skønne lamper med patina og grønne ledninger – og en hygge-kat i vindueskarmen
Tæt på de grønne ledninger…

Det er blevet godt – og jeg glæder mig til det bliver mørkt, så vi rigtig kan fornemme dem med lys.
Jeg sender en kærlig tanke til min søster, som havde dem hængende i deres fælleshus. De har fået nye lamper – og de er forhåbentligt glade. Jeg har fået “nye” lamper med patina og historie – og jeg er glad!
Jeg har stadig en storebror – altså en værkstedslampe i større format. Vi har endnu ikke fundet det rette sted – men det kommer lige pludseligt!
Lækkert lynstrik…
Jeg har gjort lidt af et kup. Jeg har fundet et stykke lækkert strik i Genbrug – jeg er sikker på, at den bliver et af hittene i vinterens garderobe. Men den kan også bruges til foråret – for den er en klassiker. Den kan både bruges til bukser og kjole. Den er enkel, lækker – og billig.
Jeg bad kæresten tage nogle billeder i vores nu rustikke kælderværelse. Det var dét projekt, som, jeg troede, kunne være overstået i en weekend – men endte med at blive et længerevarende projekt. Men da kæresten skulle tage billederne, kom han til at vende kameraet forkert – og jeg kom til at grine. Når jeg går i gang – kan det være svært at stoppe igen.
I får nogle de lattermilde billeder – heldigvis uden lyd!



Som I kan se, så er prisen kun 39 kr. Det, synes jeg, er et godt kup.
Nu skal den lige have en uldvask og have skyllet genbrugslugten ud.

















