Indlæg tagget med ‘Genbrugsguld’

I den seneste  tid er der ikke sket så meget på den kreative front i form af strik og syning. Vi er nemlig i gang med at renovere vores kælderetage. Det er også en slags kreativ proces, hvor der skal indrettes og findes løsninger. Vi har bl.a. rokeret rundt i vores vaskerum. Vi har fået nogle skabe samt kommode, så vi har fået god opbevaring til alt vores “løsører”. Det bliver så godt.

Over vores bord med vaskemaskine og skab har jeg hængt en potte op. Det er en potte, som jeg fandt i genbrug sidste år. Den var i en mærkelig grøn-beige-grå farve. Ikke særlig køn – men faconen var supergod. Men det kan man jo altid ændre med en gang spraymaling. Egentlig var det til min ene søster – men hun nåede at fortælle, at hun havde købt hængepotter selv. Nå men først spraymalede jeg den hvid. Den blev super flot. Men potten ville blot falde i ét med tapetet… så jeg fandt den sort spraymaling frem.

Jeg har hængt den op i lædersnørre. Det giver et godt medspil til de elementer, som vi har i vaskerummet. Hvid, sort, egetræ og læder.

Jeg har malet den med mat sort spraymaling. Det er så nemt at male med mat spraymaling – det løber ikke så nemt som den blanke. Men jeg kan også rigtig godt lide det matte look.

Jeg har spraymalet mange ting – og som altid så foregår det udenfor. Der må ikke være for koldt – men heller ikke for varmt. Jeg har tidligere skrevet nogle gode råd til at spraymale.

Jeg synes, at det er dejligt at finde gode fund i genbrug. Jeg gav 5 kr. for hængepotten – og den sorte maling var på lager i værkstedet. Men det er en nem og billig løsning.

For et stykke tid siden var jeg en tur i genbrugen, som ligger lige omkring hjørnet fra, hvor vi bor. Her fandt jeg en anden kvindes frustration. En lækker ulden cardigan, som ikke var blevet monteret færdig. Jeg havde på fornemmelsen, at noget var gået galt – og den så var blevet kasseret. Heldigvis ikke i skraldespanden.

Cardiganen var ikke tænkt til mig – men min ene søster, som godt kan lide rødt.

Cardiganen manglede at få monteret det nederste på ærmerne – samt den manglede forkanter. Da jeg skulle i gang med forkanterne, kunne jeg forstå frustrationen. Forkanterne var skæve. Muligvis der ikke var syet en markeringstråd, før man syede på maskinen og klippede op. Jeg tænker, at vedkommende er blevet rigtig sur og frustreret og ikke gad at gøre projektet færdigt.

Jeg syede derfor nogle markeringstråde ind på hvert forstykke for at sikre, at forkanterne blev lige – samt forstykkerne blev lige store.

Herefter samlede jeg masker op langs markeringstråden.

Forkanterne blev strikket i sort og hvid striber, så det passede til ærmerne.

Efter at have strikket forkanterne skulle de syes fast – og samtidig bliver opklipningskanten gemt.

Det endelige resultat er en lækker cardigan – uden knapper, da min søster ofte bruger at have cardiganen til at stå åbent.

Prisen for cardiganen var hele 39 kr. Med et par timers arbejde var den brugbar. Min søster fik den i påsken som et ekstra påskeæg. Nu må vi håbe, at hun får god fornøjelse af den.

Skulle du have lyst til at strikke cardiganen – så findes opskriften på Familie Journalens hjemmeside helt gratis. Klik på linket og du kommer dertil. Jeg kunne overveje at strikke den, da jeg godt kan lide striber og tern. Min skulle blot være i andre farver.