Indlæg tagget med ‘Gave’
Man må yde…
Der er en talemåde, som hedder “Man må yde, før man kan nyde”. Det blev kodeordet for årets til og fra kort. Jeg har nemlig lavet kort, hvor man skal yde, før man kan nyde. Man kan i hvert tilfælde ikke lige med det samme se, hvem pakken er til.

Jeg har nemlig lavet årets til og fra kort med QR-koder. Så skal nørderne i gang med mobilen. De skal scanne koden – og så kan de læse, hvem pakken er til. Jeg synes, at idéen er sjov. Nu håber jeg, at modtagerne også synes, at det er sjovt.
Har du også lyst til at lave QR-koder til dine til og fra kort – så smut forbi QR code generator hvor du kan skrive de tekster, som du har lyst til. Disse koder kan du også brodere efter. Så kan du evt. skrive din julehilsen som kode og bruge det som årets julekort.
Eller er du bare til en flok søde engle – så har jeg tidligere lavet nogle til og fra kort, som du selv kan printe og sætte på dine gaver.
12. december 2011…

I dag åbnes lågen i Den Kreative Pakkekalender hos
Kig forbi og se, hvad der gemmer der gemmer sig bag dagens låge.
Ha’ en rigtig dejlig dag…

















