Indlæg tagget med ‘Garn’
Strikkeprøve 1, 2, 3…
Jeg var så heldig for nyligt at gøre et godt uldkup. Jeg havde først én ide, om hvad jeg skulle trylle ud af alle de skønne nøgler. Men jeg tog hurtigt et andet standpunkt. Anne har spurgt til, hvordan det går med min cardigan – hun blev nemlig inspireret af mit billede og er nu selv kommet i gang med en cardigan.

Jeg har strikket prøver – flertal. Jeg kan ikke rigtig fange det udtryk, som jeg gerne vil. Jeg har valgt, at det må tage den tid, det tager – for der er ikke noget, som haster. Jeg vil ikke strikke en cardigan, som ikke føles rigtig! Godt er uldsæsonen så småt startet – men den varer længe endnu.
Farver, farver, farver…
Jeg har fået de skønneste krus – smækfyldt med farver.
Jeg er vild med krusets enkle facon – og ikke mindst farvernes spil. Mine søstre grinede lidt af mig, da jeg fortalte om disse skønne krus – med Pantone farver. De er jo ikke tekstilnørder og forstod ikke essensen. Jeg har arbejdet i tekstilbranchen, og her bliver Pantone-farverne (også) brugt. Udover at der findes umådelig mange skønne farver – så giver de et lille twist til kruset pga. Pantonekoderne. Der er et par farver mere på vej til min samling!
Jeg drømmer også om de skønne æsker med Pantonefarver. Men der er jo heldigvis ikke så længe til jul – så de er skrevet på ønskesedlen!
Men der er kommet flere farver ind i mit liv. 2 lækre cones med Supersoft – i farverne Damask og Calypso.

Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvad der skal strikkes af disse to smukke farver. Men indtil da kan jeg nyde synet af dem!

















