Indlæg tagget med ‘Cardigan’
Det går rundt og rundt i ring…
Jeg kører stadig i ring. I dag skulle jeg lige tjekke, om de justeringer, jeg havde lavet på mønstret, var okay. Så jeg prøvede min “Rundtosset”. Den bliver perfekt… Jeg kan næsten ikke vente til, den bliver færdig, så nu sætter jeg mere turbo på pindene. Det bliver endnu et hit!
Rundtosset…
Jeg er rundtosset – eller mit nye strikkeprojekt er rundtosset. Det går rundt og rundt i lyse- og mørkegrå striber. Bærestykket er færdigt – og nu strikker jeg løs på den nederste del af cardiganen. Det er lidt slavestrik – og passer godt foran tv’e’t.
Det bliver til en cardigan med striber, hvor forkanterne bliver i en flot lilla farve samt krydret med nogle skønne knapper.
Den bliver strikket oppe fra og ned. Ærmerne strikkes også oppefra og ned. Det er ærmer, som skal strikkes rundt og rundt! Egentlig ville jeg strikke dem på strømpepinde. Men jeg har besluttet, at jeg SKAL lære at strikke med “magic loop”. Jeg skal også endnu en gang prøve at klippe op til forkanter. Det gik godt sidste gang– og det satser jeg på at det gør igen!

















