Indlæg tagget med ‘Broderi’
Raglan med grønne detaljer er færdig…
Jeg aflivede min Kjekkasgenser for et stykke tid siden – og har nu fået strikket en dejlig raglan med smukke grønne detaljer. Jeg har lavet en simpel model med raglanærmer, som jeg synes er rigtig flotte. Raglanrøjen er med høj krave og en stolpelukning i den ene side. Den smukke koksgrå uld er krydret med grønne detaljer i form af smukke knapper og finurlige franske knuder strøget med løs hånd på det ene ærme.

Ralantrøjen var tænkt som en havetrøje. Eller til en hyggelig skovtur evt. med en vest over. Men som jeg har det lige nu – så bliver den vist bare taget i brug som altmulig trøje…
Fede facts:
Opskrift: Min egen – tilpasset mine mål, garn og pinde!!! Faktisk er det rigtig fedt selv at have udregnet modellen – og synes at pasformen er perfekt.
Garn: 100% Uld, Mélange Uld fra Netto (140m pr. 100g), Smuk koksgrå, Forbrug 710 g
Pinde: 5 og 5,5 mm/Knit Pick
Detaljer: Smukke grønne knapper fundet i en antikforretning samt franske knuder lavet med grøn broderigarn.
Kommentar: Den er blevet meget bedre end forventet… Selv kæresten synes at den er perfekt. typsik har han ikke de store kommentarer til mit strik! Jeg tror faktisk, at den kan gå hen og blive et hit!
Næste projekt… Jamen strikkepindene har svært ved at holde pause. Så jeg tror at jeg hiver mit eksperiment frem igen – og se om det ikke vil lykkes nu!
Kalender…
Den anden dag viste jeg jer den kalender, som jeg havde lavet til min mor i adventsgave. Her lovede jeg, at I selv skulle få muligheden for at lave et kalenderomslag til jer selv.

Jeg lavede kalenderomslaget med et broderi, som jeg selv havde lavet samt nogle skønne stofrester. Men hvis du nu ikke har knækket broderikoden, så kan man jo også trykke det med tekstilfarver – eller blot lave noget helt andet. Der er nemlig rig mulighed for at sætte sit eget præg på omslaget.
God fornøjelse…

















