Stofservietter…
Jeg har længe gerne ville reducere forbruget af køkkenrulle og papirservietter. Jeg har derfor syet en stak stofservietter, som kan bruges igen og igen.
Jeg købte noget hør-bomuldsstof i Stof & Stil i nogle smukke nuancer. Jeg valgte denne kvalitet, da den kan tåle at blive vasket på 60 grader.

Jeg fulgte guiden til stofservietter med flotte hjørne, som jeg fandt hos Boligmagasinet. Guiden har nogle gode billeder af processen – og det er ikke så svært, når man først kommer i gang.

Jeg er glad for resultatet. Servietterne har jeg foldet og sat i en kurv, så de er nemme at tage, når de skal bruges.



















Det er nogle utrolig smukke servietter. Hvor store har du lavet dem?
Super fin idé 😊
Lis: Tusind tak. Jeg tog udgangspunkt i bredden på det vaskede stof. Det var ca 130 cm – så jeg kunne klippe 3 på tværvs á 43 cm bredde. Til sømrum brugte jeg 1 + 2 cm hele vejen rundt.
June: Takker :)
Hvor er de smukke 😍
Jeg har selv tidligere på året hæklet en del i bomuldsgarn, de kan osse vaskes ved 60 grader.
Har altid haft hæklede, da jeg fik en ordentlig bunke af min svigermor, da mine børn var små. (de er 31 og 27 i dag)
Trine F: Tak. Det er sådan en god idé – men man skal lige ind i vanen med at bruge dem