Klar til at gå foråret i møde…

Så er jeg klar til at gå foråret i møde. Jeg har fået syet mig en forårsjakke. Jeg er sikker på, at den bliver et hit. Jeg er vild med stoffet, de skjulte detaljer – og jakkens snit. Jakken har raglanærmer samt et rundt bærestykke, hvorpå ærmer, forstykker samt ryg er rynket på. Jakken har knapper foran – samt et bindebånd om livet.

Stoffet er hørfarvet med sort mønster. Jeg synes, at der er så mange skønne finurligheder i mønstret. Indvendig har jeg givet jakken lidt pang. Jeg har nemlig sat gult foer i – krydret med et transfertryk af en smuk, smuk rapsmark i fuld flor og en mørk tordenhimmel. Før varmen rigtig kommer frem, kan jeg bruge mit gule sjal som ekstra lag.  

Jakken har jeg syet før – nemlig for et par år siden. Her var det en klassisk sort jakke i lækkert hør. Men når man så åbner jakken, så kommer der det smukkeste lilla foer frem – krydret med et transfertryk i grønt med en smuk sang samt grønne pipinger.

Så kan man spørge sig, om det kan betale sig at lave detaljer indvendig  i jakken, som de fleste alligevel ikke ser. Men jeg kan godt lide detaljerne og surprice effekten. Jeg har i en årrække arbejdet med herrekonfektion – og her bruger man ofte mange smukke detaljer indvendig i jakkerne.

Fede fatcs:

Mønster: Onion Snitmønster 1036– Jakke med rundt bærestykke. Som altid kan man variere Onions mønstrer. Jeg har tilføjet et foer i jakken – samt en krave. Jeg var rigtig glad for, at jeg havde gemt min kontruktionsmappe fra mit studie – for jeg kunne ikke lige huske, hvordan man konstruerer en krave.

Stof: Bomuldsstof fra Stof2000 samt acetat foer

Detaljer: Transfertryk – jeg fandt et smuk billede i en boligbog. Dette har jeg scannet ind, hvorefter jeg har printet det ud på transferpapir. Nakkenstroppen er syet i gult kantebånd.

16 kommentarer til “Klar til at gå foråret i møde…”

  • Den er da så vildt flot Karina.
    Du er altså seriøst så dygtig.

    Og mht det der med at skjule….. hmmmm
    jeg håber, du mener evt småfejl i jakken, for det kan da umuligt være noget ved dig.
    Du er jo slank som en mynde.

    Ha’ en super dejlig dag.
    Kh
    Kristine

  • jeanette hegaard:

    Fed jakke og med det gule sjal til – Wauv.
    Du er helt vildt god til at sy og det må virkelig være en nydelse at kunne gå med sine egne hjemmesyede kreationer.

  • Hvor er de jakker fine. Som de andre må jeg bøje mig i støvet for dine evner med hænderne.
    Klem fra
    mette

  • Jani Andersen:

    Super fin jakke altså !
    Og det er super fedt med lidt skjulte lækkerier indeni :)
    Knus herfra.

  • De er superflotte de jakker. Det kan du bare det der, ja og så meget andet :)

  • unikarina:

    kristine: Tak. Jeg skjuler ikke småfejl… men skønne detaljer indvendig i jakken såsom foer og tryk.

    jeannette: Tak – jeg synes, at det er fedt at sy mit eget tøj – at sætte mit eget præg på det med skønne detaljer.

    mette b: Tak – jeg har været så heldig at få det ind med modermælken samt blive opfordret til kreativitet gennem min opvækst. Derudover har jeg taget en uddannelse indenfor tekstilbranchen.

    Jani: Tak – det giver en god følelse med med de skjulte lækkerier. Det er svært at forklare…

    Fru Westerskov: 1000 tak…

  • Hvor er de bare flotte dine jakker. Du gør meget godt for Onion, jeg kan normalt ikke se så meget i deres mønstre. Syntes skitserne er trælse at se på. Men du sælger bare varen. Flot.

  • Hvor er de flotte! Kan bestemt godt forstå at du er glad for den model – den sidder virkelig også godt på dig.

  • Hvor er den blevet sej.
    Det er rigtig flot med det gule foer.
    De skjulte detaljer er helt klart cremen ved selv at kunne designe sit tøj.
    Pyt med at de ikke ses, DU ved at de er der og kan glædes over dem:))

  • Jonna:

    Hvor er den flot du kan bare det med at værer krevtiv dygtig og med mange ider.

  • Inger Lise:

    Hej Karina! Hvor er den smuk, din fine nye jakke! Skønt at få sådan et dejligt unikt resultat. Gid jeg turde kaste mig ud i syning igen… Det er ved at være mange år siden jeg har syet andet end bukser kortere…
    Kh Inger Lise

  • ulla:

    Hej Karina,
    Det vist første gang jeg hilser på dig. Har fulgt med herinde et stykke tid:-)
    Fed jakke du der har krearet. Super fedt med det gule foer. Elsker sådanne detaljer:-)
    Kh Ulla

  • unikarina:

    Heidi: Jeg kan rigtig godt lide Onions mønstrer – de har en god pasform. På deres hjemmeside har de ofte syet modellen op i en eller to stoffer. Det giver et bedre indtryk af modellen.

    Louise: Tak…

    Hanne: Tak – det er nemlig detaljerne som er cremen ved at designe sit eget tøj – og som du siger, JEG ved detaljerne er der.

    Jonna: Tak…

    Inger Lise: Tak… At kunne sy er som at kunne cykle. Du skal bare i gang igen – start med de mindre projekter, så kommer det helt af sig selv.

    ulla: Velkommen til og tak…

  • Hvor er du bare super dygtig!

    Jeg giver dig helt ret mht. skjulte detaljer og lækkert for. Jeg har præsteret at købe flere jakker alene pga super lækkert for og skjulte detaljer.

    Indlæg som det her, får mig til at glæde mig til, at jeg (på et tidspunkt) får lidt mere tid at bruge sammen med min symaskine.

  • unikarina:

    ThinkingSpace: Tak. Smiler over dine køb af skjulte detaljer… Håber du snart finder tiden

  • SUPERflot, sådan en ønsker jeg mig også, men vist ikke realistisk at jeg får den lavet færdig, af alle blogs jeg følger bliver dine indlæs læst først, du er så dejlig inspirerende.

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2020
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut