Et grønt hjerte…
Jeg har lige været forbi Stof2000, hvor jeg lige skulle hente lidt “godterier”, da jeg har en gave, som jeg skal have syet. Undervejs i betjeningen talte jeg med ekspedienten om hvad jeg skulle sy – og at jeg brugte meget at sy stofposer, så jeg slap for at bruge plasticposer. Da jeg skulle betale, fik jeg lige en lille gave…

Jeg fik simpelthen en Genbrugspose gratis, hvor der står “Har du et grønt hjerte?”. Det har jeg. Jeg synes, at det er vigtigt at bevare vores natur – og hvis jeg ved ikke at bruge plasticposer, kan være med til at gøre en forskel, så er det fedt. Jeg har syet en del shopping bags – som afløseren til plasticposen. Men jeg er bestemt også grøn med hjertet. Jeg spiser primært økologisk , samt mine plejeprodukter og rengøringsmidler er også af den grønne slags. Det giver god mening for mig.
Men Genbrugsposen var ikke det eneste som jeg havde med hjem. Den skulle jo blot holde styr på de “godterier”, som jeg købte.

Det er skønne farver og striber – og jeg glæder mig til at skabe nogle skønne ting i stoffet. Men jeg kan ikke afsløre hvad – for noget af det er til en gave!

















