Vormorgunn trøje er færdig…
Jeg har strikket den blødeste, smukke trøje fra bogen Islandsk strik – nemlig Vormorgunn. Jeg lånte bogen på biblioteket.
Der er mange smukke modeller – men jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så modellen Vormorgunn. Så enkel og klassisk – og lige mine farver.
Dog bruger jeg ikke den type vest, så jeg var sikker på, at den skulle have ærmer. Og med ærmeteknikken fra Chalkstone frisk i hukommelse, så var det nemt at lave den til en trøje.
Bullen (det nederste på kroppen) var nemt og hurtig strikket. Rundt og rundt med ind- og udtagninger i siderne. Bærestykket var også hurtigt strikket, da man lige skal have en pind mere, da man lige skal se, hvordan mønstret bliver. Jeg bruger stadig min strikkegadget – perlen på pegefingeren til at holde styr på trådene.
Jeg er vild med at strikke jaquardstrik. Det er sjovt at se, at mønstret skrider frem. Og man skal jo også sikre, at floteringerne (trådene) på bagsiden ikke for lange samt ligger pænt.
Jeg øver mig i at komme til at holde af ærmestrik. Jeg synes, at det er kedeligt. Men de er jo hurtig at strikke, da der jo ikke er så mange masker, som man skal strikke.
Trøjen blev færdig i går og blev straks smidt i vaskemaskinen, så maskerne kunne falde på plads – for der kunne ikke vaskes mere blødhed ind i trøjen. Den er strikket i det blødeste alpaka. Trøjen var tør i morges – og den er straks taget i brug. Den er et hit.
Jeg er vild med det enkle design. De klassiske farver. Jeg overvejede at putte en gul zig zag stribe inde – den ville være smuk sammen med det grå og sorte. Måske i den næste! Jeg synes om, at det er en bluse og ikke en stor rummelig sweater.
Fede facts:
Opskrift: Vormorgunn fra Islandsk strik
Ændringer: Jeg har valgt at strikke ærmer på. Jeg brugte samme teknik, som i Chalkstone. Jeg strikkede en lille bid af ærmet, som jeg satte ind, da jeg skulle strikke bærestykket. Nederst samt i halsen har jeg strikket en ribkant, da jeg bedre kan lide dette. I originalen er der perlestrik. Da bærestykket var strikket, kunne jeg strikke ærmerne oppefra og ned.
Garn: strikket med alpaka garn fra garnpusher.dk, 100 m/50 g, farve sort 280 g, natur 13 g, lys grå 15 g, grå 17 g samt mørkegrå 20 g
Pinde: 4,5 mm, samt 4 mm til ribkanter /Knit Pro
Kommentarer: Jeg er slet ikke i tvivl om, at den bliver et kæmpe hit.
Hvor er den blevet fantastisk smuk,jeg har købt bogen ( på engelsk-billigere ),og havde slet ikke tænkt den tanke at den ville blive så fed med ærmer
Jeg fik bogen i julegave. Er vild med mønstrene, men ikke med det islandske garn… Hvilket garn har du valgt???
Genialt med ærmer… Vormorgunn er blevet smuk i din udgave.
Gitte: TAK
Annes indfald: Tak. Hvis du læser under fede fact, så får du alle oplysninger omkring mit strikkeprojekt :o)
Det er bare den skønneste trøje ! jeg kan godt forstå du valgte at strikke ærmer på – du får meget mere glæde af den med ærmer. Bogen er super skøn – der er op til flere modeller deri jeg har kig på :o)
Tillykke med din meget smukke trøje
Smuk smuk trøje! Nu kan efteråret da bare komme an :) Og hvor er du hurtig, sover du med pindene i hænderne ….
Hvor er du dygtig til at ændre og få modellerne til at passe dig super flot
Argh…. I beundringen over trøjen overså jeg totalt de Fede Facts…. Beklager…
To tråde alpaca lyder helt forrygende let og blødt….
Mona Elisabeth: Tak. Der er mange skønne modeller i bogen
Helle: Tak
Bente: Tak – nej jeg sover ikke med pindene i hænderne. Men det er nemt strik på pind 4.5 – så sker der noget :o)
Pisa hverdag: Tak
Annes indfald: Smiler. Nu bliver jeg forvirret. Der står ikke noget om 2 tråde alpaka! Der er strikket med 1 tråd – og selvfølgelig med 2, når der strikkes jaquardstrik :o)
Hold op hvor er den flot!
Pernille: Tusind tak
Hvor er den smuk ! Og I klæder godt nok hinanden :)
Hvor er den smuk og så meget dig!
Jeg er fuldstændig forelsket, den er så smuk.
Hvor er du dygtig. Blusen er bare så smuk.
nu kender jeg så to der bliver vildt “misundelige”-og ville ønske deres mor kunne strikke den .FLOT FLOT
Miri: Tusind tak
Jane: Tak – det var nemlig kærlighed ved første blik, da jeg så den i bogen
Helle Jescika: Den må blive en af dine næste projekter
Kirsten G: Takker
Kirsten Ø: Tusind tak – den ene så den i weekenden og syntes godt om :o)
Du har en ring på din finger til at adskille trådene. Hvad hedder denne ring og hvor kan man købe den?
Claudia: Ringen med træperlen har jeg selv lavet af en træperle og smykkeelastik. Se mere her: https://unikarina.dk/strik/strikkende-storm-p/
Du er virkelig dygtig!! Så flot et stykke håndarbejde. Smuk strik!
Tina Tak