Ny hue til vintervejr…

Jeg har i mange år ikke brugt hue. Jeg hadede fornemmelsen af noget ned over ørerne – jeg kunne ikke høre. Det så træls ud. Det korte hår blev fladt. Der var mange undskyldninger. Men den primære årsag var nok, at jeg var ørebarn. Jeg havde, som barn, mellemørebetændelse hele tiden og igen. Jeg fik lagt dræn i ørerne. Det hjalp ikke. Jeg fik pencillin hele tiden – faktisk fik jeg voksendosis for at slå det ned. Men jeg SKULLE have hue på. Jeg hadede det. Mest husker jeg den brune og naturfarvede hue med flapper ned foran ørerne samt at der var en strop under hagen. Den havde en pompom på toppen, som næsten var større end mit hoved. Jeg voksede fra mellemørebetændelsen – og brugte ikke hue mere.

 

Indtil jeg på et tidspunkt forvildede mig i en skovbørnehave ved vintertid. Der var masser af sne – og det var skide koldt at stå ude uden hat. Jeg havde i mellemtiden fået langt hår – og det sammenarbejder bedre med en hue. Så fik jeg endelig lært at gå med hue igen – og fandt ud af at man holder sig bedre varm med hue, da en stor del af kropsvarmen fiser ud gennem issen!

 

Jeg har strikket en hue – en lynhurtig en af slagsen. Den er strikket i det blødeste og varmeste alpaka – i sort og hvid, så det passer til vinterjakken. Den er strikket i jaquardstrik, som jeg synes, er vild sjov at strikke. Den blev færdig fredag aften – lørdag morgen kunne jeg hæfte ender og give den en let vask. I dag var den klar til en gåtur i den friske vind.

 

hue i proces

klar til vask

hue 1

hue 3

hue 2

man kan rigtig se, hvordan vinden har nevet mig i kinderne

 

Som I kan se, så er der INGEN sne hos os. Kun frisk, kold vind, som man skal være vestjyde som mig for at holde af…

 

Fede facts:

Opskrift: Hue med mønster fra AOH strikkemagasin nr. 12 2015. Design Stine Hoelgaard

 

Garn: strikket med alpaka garn  fra garnpusher.dk, 100m/50g, farve sort og natur.

 

Pinde: 3 mm og 4,5 mm /Knit Pro Karbonz

 

Str.: 10/12 år

 

Kommentarer: For en gangs skyld er det godt at være en bette skid og have et hoved, som har børnestørrelse. Jeg har strikket str. 10/12 år – men kunne måske godt have strikket den endnu mindre. Jeg har ikke strikket huen helt så lang som opskriften. Jeg har ikke strikket den sidste rapport – og har fiflet lidt med aflukningen.

 

 

5 kommentarer til “Ny hue til vintervejr…”

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut