Korte ærmer eller lange arme…

Lige siden jeg fik min Høstjakke færdig, har jeg brugt den rigtig meget. Den er perfekt over bukser, men gør sig også godt til kjoler. I de sene aftentimer og de tidlige morgentimer holder den mig varm over nattøjet.

 

Men jeg har lavet en finjustering. Jeg har strikket ærmerne længere. Da jeg fik Høstjakken i brug, kunne jeg mærke , at der lige manglede lidt i længden. Jeg valgte at gøre noget ved det med det samme.

Det var nemt og hurtig gjort. Nu venter jeg blot på, at den bliver tør efter en uldvask.

 

Jeg har ikke strikket meget de sidste par uger. Jeg har ikke fundet det helt rigtige projekt. Dog strikker jeg på et slips til min nevø.

Det er vendestrik med farveskift, så man skaber de skønne trekanter. Et hyggeligt projekt – men på pind 2. Jeg spænder meget, når jeg strikker på pind meget lille, så jeg kan ikke strikke så lang tid ad gangen. Jeg var faktisk nået et pænt stykke op, indtil jeg fandt ud af, at jeg havde været lidt for optaget af filmen – og ikke havde lavet trekanterne ens. Det skurede i mit øje, så det blev trævlet op igen – og startet på ny.

 

15 kommentarer til “Korte ærmer eller lange arme…”

  • Marianne:

    Lange ærmer er bedst … Også hvis du spø’r mig … De kan altid trækkes op :)
    Den der vendestrik bog har jeg også luret :) – det ser spændende ud … Men øv øv med optrævling og spændinger :(
    Go søndag til jer

  • Eva:

    Sjovt slips :-)))
    Vendestrik skal også prøves snart.

  • Sjovt med et strikket slips – hvor er opskriften fra?
    God søndag aften :)

  • Det er jo det smarte ved at strikke oppefra. Jeg blev meget inspireret af din høstjakke og har lige slået masker op til min egen. Det er så motiverende at strikke en uldjakke i vinterkulden – den skal helst blive færdig hurtigt.

  • Den høstjakke er bare flot. Jeg glæder mig til at få min færdig, og vil lige give den lidt ekstra gas på ærmerne :o)

  • unikarina:

    Marianne: Lange ærmer kan nemlig altid trækkes op. Det er en spændende bog – og optrævling nå ja sådan kan det gå når man skal følge med i en spændende film. Og spændinger – sådan er det på små pinde. Jeg har det bedst når vi når op omkring pind 3,5mm

    Violykke: Nemlig

    Eva: Jeg kunne godt lide slipset – og det var en nem måde at få afprøvet teknikken på

    Citronmoster: Det er fra bogen “Vendestrik i lange baner” fra forlaget Vingefang

    Gitte: Det er nemlig rigtig smart at strikke oppefra så kan man prøve undervejs Glæder mig til at se din version

    Mona: Hep hep – skynd dig at få strikket de ærmer. du bliver så glad for jakken…

  • sofy:

    Ih et strikket slips, det kan jeg li. Strikkede et til min bror for nogen år siden. Tror dog ikke det er blevet brugt meget. Men det blev strikket med kærlighed.
    Jeg er lige igang med at strikke nogen dækkeservietter med vendestrik( en DROPS opskrift), det er første gang jeg stifter bekendskab med det.

  • Luna:

    Hejsa:) Jeg har slået masker op til høstakken fra Pickles og har strikket den første pind, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue pind2? Jeg er ganske vist en lidt ny strikker. Kan du hjælpe mig? Jeg strikker ret hen til en maske før første MM. Dernæst skal jeg lave en udtagning til højre for mm, strikke en maske og lave en udtagning til venstre for MM. Men, der er jo to masker mellem de to første MM? Jeg håber du kan hjælpe:)

  • unikarina:

    Luna: Man skal også holde tungen lige i munden :o) Jeg har taget udgangspunkt i str. XS maskeantal:

    Inddelinger 17 MM 2 MM 32 MM 2 MM 17 (MM = maskemarkør)

    Strik 16 ret, 1 udtagning, 1 VRANG, MM, udtagning, strik til næste markør (= 2 masker), udtagning FØR MM, MM, 1 VRANG, udtagning

    Dette gentages.
    MM skal bare flyttes fra højre pind til venstre.

    Håber dette giver mening og du kan komme videre.

    Du skal strikke til 1 maske før maskemarkør (MM), lav 1 udtagning, Strik 1 vrang (P1) MM, 1 ret, 1 ud tagning

  • Jeg forstår ikke din beskrivelse:
    17 MM 2 MM 32 MM 2 MM 17
    Strik 16 ret, udtagning, 1 vrang, MM, udtagning…
    Efter første MM skriver du udtagning – men med hvilken maske skal der udtages? Er det med en af de to imellem MM eller hvordan skal det forstås..

    Giver mit spørgsmål mening??

  • unikarina:

    Henny: udtagningerne laves i løkken MELLEM 2 masker som drejet ret, så der ikke kommer et hul. Så når du starter strikker du 16 m, udtagningen laves i løkken mellem den 16. og 17. maske. Så strikker du 1 vrang – flytter maskemarkøren – laver en udtagning i løkken mellem den 17. og 18. maske. Og bare rolig det er bare lige denne pind, som er ulogisk. Når man har startet rigtigt op, så falder det naturligt på de næste pinde. Giver det mening? Ellers skriv igen…

  • Nu HAR jeg fattet det. Men jeg måtte også pille op 3 gange før end at jeg kunne se logikken i det. Men tak for din tålmodighed

  • unikarina:

    Henny: Det glæder mig at det lykkedes – selvom det tog et par gange.

  • retsiden: strik ret til 1maske før MM, lav udtagning, 1 vrang, MM, lav udtagning…. skal jeg gøre dette ved hver MM? altså 4 gange på hver pind.

    vrang: strik ret til første MM, strik vrang til næste MM, 1 ret, strik vrang til 1 maske ligefør MM, 1 ret, MM, strik vrang til sidste MM, strik ret pinden ud

    Er det sådan her du gør??

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut