Grønblå alpaka trøje er færdig…
Den første weekend i december var jeg en tur i Aarhus for at besøge min søster. Familien var samlet og vi var rundt til forskellige julemarkeder. På ruten lå en garnforretning og udenfor lå der noget smukt alpaka garn, som jeg gerne ville strikke i. Det er blevet til en enkel trøje, hvor garn og farve får lov at “tale”.
Trøjen er strikket efter mit eget mønster og er naturligvis strikket oppefra. Nakken er strikket højere for at give en god pasform.
Da bærestykket var strikket, valgte jeg at strikke ærmerne.
Kan I se sorte Simba på gulvet bag mig? Han nyder gulvvarmen
Efter begge ærmer var strikket, så skulle der bedømmes, hvor lang trøjen skulle være. Det er det fede ved at strikke oppefra og ned. Man kan tilpasse det hele under vejs.
Næsten før den var kommet på pindene, var det tid til at hæfte ender.
En smuk, enkel trøje er klar til at varme mig…
Undervejs skal der lige forklares lidt til fotografen
Da jeg ikke kendte garnet, spurgte jeg ekspedienten om, hvor meget garn jeg skulle bruge til en almindelig trøje. Efter at have slået op i en opskriftbog mente hun, at jeg skulle bruge 10 nøgler. Jeg stolede blindt på hende og købte 10 nøgler. Men vil I se, hvor meget jeg har tilbage?
Der er 5½ nøgle garn tilbage. Altså hele 5 nøgler garn, som jeg ikke fik brug for. Jeg har kontaktet garnbutikken, som ikke kan tage det tilbage, da det var på tilbud. Det, synes jeg, er dårlig service, da det ikke blev nævnt, da jeg købte garnet. Og da jeg kommenterede, at jeg synes, at det var vildt, at hun kunne beregne så meget forkert – så stoppede kommunikationen. Konklusionen er, at jeg har ekstra garn, som jeg enten må sælge eller bruge til noget andet. Samt at jeg ikke handler dér mere og ikke anbefaler butikken.
Fede facts:
Opskrift: Min egen top-down sweater
Garn: Strikket med 1 tråd Suri Alpakka fra Sandnes garn, forbrug ca. 225 g
Pinde: 4 mm /Knit Pro
Kommentarer: Jeg kan godt lide det enkle look på strikken. Jeg kan lide at den grønblå farve får lov at “tale” sammen med garnets blødhed.
Hvor er den blevet flot. Er helt vild med den flotte farve og det enkelte udtryk 😍
Wauw. Skøn farve! Den kunne godt minde lidt om “ingen dikkedarer” sweateren. Jeg er fan af det simple udtryk.
har du en bestemt måde du laver den højere i nakken:)
Hvor er den fin :O) Det lyder “nemt” at man kan prøve den undervejs, så det er lige før jeg får mod på at kaste mig ud i et lignende projekt – man kan jo altid travles op og genbruge garnet ;O)
Søs: Tak for det
Maja: Tak – jeg kan også godt lide det enkle udtryk
Sonja: Ja – jeg laver vendestrik
Pia: Tak. Det er så smart at man kan prøve undervejs. Det giver mulighed for at selv bestemme længde på ærmer og krop. Man kan også tilpasse længden hvis garnet er ved at slippe op :o)
Hold da op en fin trøje. Hvad har du givet pr nøgle? Et lidt andet spørgsmål, hvor de fine sorte binde bukser fra? Mvh Anne
Hvor er den smuk :) du har ret i, at farven og modellen taler så fint sammen.
Jeg er også fan af at strikke oppefra, men det er endnu ikke lykkedes mig at prøve undervejs – uden at få hevet maskerne af pinden, nok fordi jeg er en hel del større, end du er ;) eller bare fordi jeg er så utålmodig, at jeg får dem revet af i skyndingen.
At regne så meget forkert, lyder helt vildt – hvis man er i tvivl, så spørger man vel en, som ved, hvad hun taler om.
Anne: Tak. Garnet var på tilbud i denne butik – men normalprisen er 80 kr. per nøgle. Bukserne er fra H&M – de er så lækre og er i ren bomuld
Helle: Takker. Når jeg prøver strikken, så sætter jeg ekstra wire på (knitpro) så den bliver længere – og man ikke får hevet maskerne af. Det har jeg også prøvet :o) Jeg spurgte ekspedienten, da jeg ikke kendte garnet. Hun slog endda op i en bog for at tjekke. Jeg havde ikke behøvet at få pengene igen – men hun kunne have tilbudt at jeg kunne bytte til andet. Så havde jeg nok ville handler der igen – samt anbefale stedet.
Hvor er den blevet fin og sikke en skøn farve. Ærgerligt med din dårlige oplevelse i butikken, mon ikke du finder på noget fint at bruge resten af garnet til.
Mvh. Michelle-Marie
Michelle-Marie: Tak.
Hej Karina, jeg kom tilfældigt ind på din blog fordi jeg søgte efter alpaka sweatre, og åh, din hjemmestrikkede blå skønhed er bare så skøn! (og jeg har virkelig kigget på mange, for at finde min perfekte vinter trøje) .
Jeg ved det er et underligt spørgsmål, som jeg håber du bare vil tage som et kompliment, kunne du forestille dig at strikke endnu én, i det garn du har til overs, og sælge den til mig? jeg synes den er så fin, jeg elsker dit enkle mønster og farven er vidunderlig.
Skriv meget gerne til mig på : tlfnr. slettet af admin
vh Ninette
Ninette: Tak – jeg er også glad for trøjen. Jeg strikker ikke for andre – den strikketid jeg har, bruger jeg til projekter til mig selv. Endvidere er garnet (næsten) solgt :o) Jeg har slettet dit telefonnummer, så det ikke er til skue for alt og alle. Håber du finder en perfekt vintertrøje et andet sted :)
[…] unikarina til Grønblå alpaka trøje er færdig… […]