Endnu et år med strik…
De sidste par år har jeg kigget tilbage på årets gang med strikkepindene. Jeg synes, at det er hyggeligt at se, hvad der er gledet over strikkepindene i årets løb. Hvad jeg har fået lavet, og hvad som har varmet mig.
Året startede lidt ublidt ud med kold lungebetændelse og bestemt ingen lyst til at strikke. Jeg “overlevede” og fik gang i pindene igen. Jeg var jo lige før nytår gået i gang med en jakke, som kunne holde mig dejlig varm i det kolde vejr.
Den cirkelstrikket jakke var et kedeligt strikkeprojekt. Men jeg har været rigtig glad for den i årets løb. Faktisk har jeg den på i skrivende stund. På billedet brugte jeg en hæklenål til at lukke den med – men heldigvis fandt jeg en bedre og smukkere løsning. Nemlig en sjalnål bøjet af en strikkepind.
Lige så snart den cirkelstrikket jakke var af pindene og i vaskemaskinen, så kom der et nyt projekt. på strikkepindene. Dejlig grønt garn, som gjorde, at jeg smilede meget undersvejs. Nu er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af grønt.
Textured shawl var et lynprojekt – det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen. et hyggeligt projekt, hvor man selv sætter sit præg på, hvordan det skal se ud.
Det næste projekt blev en strikket vest – men den nåede ikke at blive færdig, før den blev trevlet op. Jeg var ikke tilfreds med opskriften – og desuden havde jeg lavet en strikkefejl midt på ryggen. Vupti så havde jeg trevlet det projekt op.
Det blev også til nogle strikkede glas. Eller rettere små strikkede rør, som blev sat omkring glas.
På mit skrivebord på arbejde har jeg en flok glas med strik omkring. De holder styr på mine skriveværktøjer, sakse og dims.
Mens jeg strikkede Textured shawl, fik jeg idéen til Lun & Let. Jeg kan nemlig godt lide mønsterrapporten – og med en sømandsstrik i baghovedet tegnede jeg Lun & Let. Det skulle bare være en lille forårs- og sommerbluse.
Jeg er glad for blusen – det udtryk den har. Enkel og fin. Det gør mig glad at have noget, som jeg selv har designet og omdannet til noget, som jeg bruger. Jeg kan dog mærke i brug, at den kunne godt bruge 3 – 5 cm i længden. Men det handler blot om, at jeg lige får taget mig sammen og får rettet det. Garnet ligger i gemmeren.
Dernæst blev det min tur til at strikke Camomille. Den var/er en “landeplage” både i og udenfor blogland.
Jeg synes, at det var rigtig kedeligt at strikke – men det var hurtigt glemt, da jeg så det endelige resultat. Jeg har brugt det rigtig meget – slåsser lidt med kvasterne indimellem. Men jeg synes, at de passer godt til sjalet – og derfor bliver de siddende.
Det næste stykke strik blev endnu engang mit eget design – nemlig Plain poncho. En enkel poncho hvor det eneste larm er de brocher, som man evt. vælger at sætte på.
Undervejs i projektet skrev jeg notater – og disse resulterede i en opskrift.
Stockholm scarf blev det næste, som gled over strikkepindene. Nemt og hurtigt at strikke.
Næste projekt blev næsten et “copy and paste” projekt. Det var nemlig endnu et Stockholm scarf – blot til min veninde i meget blødt garn.
Det blev til endnu en hemmelighed og gave – nemlig Like sleeves. En lille kjole-bluse til en lille pige, som blev døbt.
Et af de strikkeprojekter, som jeg har brugt rigtig meget i årets løb er Comfort cardigan.
Der gik lidt tid med at finde de rigtige knapper – men det blev de rigtige!
Til Rasmilla homeparty i Viborg fik jeg købt lidt garn til Tina’s tørklæde.
Tørklædet er superblødt – er skønt trods jeg synes, at det var kedeligt at strikke.
Dernæst fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en valket PC-sleeve til den ene computer, så den var beskyttet mod bump på vejen.
Det blev til en opskrift til inspiration til din egen PC-sleeve. Faktisk er Camilla blevet inspireret til en gul version samt en grå til hendes mor. Dejligt at se.
Min svigermor fyldte rundt – og jeg valgte at færdiggøre et af hendes egne projekter. Faktisk var jeg kriminel – men blev løsladt.
Den kriminelle handling endte i en cardigan med 3/4-ærmer.
Før jeg begyndte på cardiganen til min svigermor, måtte jeg jo lige lavet et skalkeskjul. I min garnkurv lå et påbegyndt sjal – mere hvis svigermor skulle spørge til, hvad jeg var i gang med at strikke. Dette sjal – som er det 4. af slagsen – kunne så strikkes færdig efter svigermors cardigan.
Som sagt så har jeg strikket 4 af dette sjal – 2 til svigermor og 2 til mig selv. Det er et smukt sjal, som gleder let over pindene.
Endnu et projekt blev ikke færdigt. Det føltes nemlig ikke rigtigt – og derfor trevlede jeg Crisp and Gray vesten op.
Men der kom en anden vest på pindene. Nemlig Scarps vest, som er en meget enkel vest med skønne detaljer.
Det næste strikkeprojekt drillede lidt – jeg strikkede nemlig, hvad jeg troede jeg skulle og ikke, hvad der stod i opskriften! Egentligt underligt at opskriften skulle drille, for det var Simplest Sweater.
Det blev også til Moster Strik – nemlig et halstørklæderør til min nevø.
Et enkelt projekt i 1×1 rib i grå nuancer med lidt sort.
I november blev jeg så “angrebet” af et tøjstativ, som plantede en række sår over venstre hånd. Disse sad ikke hensigtsmæssigt i forhold til at strikke. Så jeg holdte en ufrivillig strikkepause.
Jeg startede ud med et hurtigt projekt – Eden hat. Det var knap nok kommet på pindene, før det gled af igen.
Det blev tid til hemmeligheder – og jeg gik igang med Annis tørklæde til Dorte. Min gave i Den kreative pakkekalender.
Et projekt med startvanskeligeder, da jeg slog på til projektet et par gange – men da jeg kom i gang, var det pludseligt færdigt.
Årets strikkeår slutter med en lang, enkel cardigan, som stadig er på pindene.
Det bliver også den, som jeg tager med ind i det nye strikkeår, for jeg når ikke at blive færdig.
Hvis du nåede hertil – så er det lige før du fortjener en medalje. For det blev da vidst lidt længere end beregnet…
Hvor har du været flittig :) Og en masse lækre sager ender kommet ud af det. Bare jeg strikkede lige så hurtigt og godt, meeen det kræver vist lidt mere øvelse.
Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke var med i pakkekalenderen i år, men overskuddet manglede desværre. Det må blive næste år. Det var nu også dejligt at kigge på alle de fine ting fra sidelinien – trods alt.
Godt nytår.
Pialouise
Det var da også helt vildt så meget lækkert du har strikket. Mine favoritter er den cirkelstrikkede jakke og lun og let :)
Men imponerende hvad du får lavet i løbet af et år!!
Godt nytår!
KH Mette
Det er bare så skønt at kigge tilbage….
Sikke en fin “året der gik”- reportage… Bare det var mig der kunne strikke.
Sikke en masse super flotte ting du har nået, meget inspirerende.
Godt nytår.
Lutter lækkerier:)))
Du strikke altså mange smukke sager !
WOW, hvor mange smukke ting – dejligt at se dem igen, jeg har fulgt med, og er dybt imponeret over alt det du når at få lavet.
MIT store projekt på pindende i 2011 har været “Mary-svøbet/sjalet” – som er klar til mit første barnebarn, som kommer om få uger! Jeg har ALDRIG strikket mønster før, men tænkte, det MÅ lade sig gøre, og det gjorde det jo! Et utrolig smukt resultat.
Jeg glæder mig til at læse med i det nye år, og bliv inspireret af din store kreativitet.
Rigtig godt nytår!
Kærlig hilsen Joan
Hvor er det fine ting du har strikket. Og en dejlig reportage. Jeg er gået igang med Annis sjal efter du skrev om det – det er stadig på pindene, men det går hurtigt fremad. Det er nemt og hurtigt at strikke – når man lige har knækket den engelske kode.
Lækkert strik. Det er sjovt sådan at se tilbage :)
[…] jeg gennemgik årets gang i strik – kom jeg i tanke om det. Det var jo bare lige at trevle ribkanten og de få pinde med […]
Hej karina.
Ja,så er hjemme igen-håber du fik hilsenen fra inge og jeg i aftes.? Det er spændende at se hvad du får lavet-fantastisk du når alt det,og flot som du deler ud af opskrifterne.Knus fra os
jette