For et stykke tid siden var jeg en tur i genbrugen, som ligger lige omkring hjørnet fra, hvor vi bor. Her fandt jeg en anden kvindes frustration. En lækker ulden cardigan, som ikke var blevet monteret færdig. Jeg havde på fornemmelsen, at noget var gået galt – og den så var blevet kasseret. Heldigvis ikke i skraldespanden.

Cardiganen var ikke tænkt til mig – men min ene søster, som godt kan lide rødt.

Cardiganen manglede at få monteret det nederste på ærmerne – samt den manglede forkanter. Da jeg skulle i gang med forkanterne, kunne jeg forstå frustrationen. Forkanterne var skæve. Muligvis der ikke var syet en markeringstråd, før man syede på maskinen og klippede op. Jeg tænker, at vedkommende er blevet rigtig sur og frustreret og ikke gad at gøre projektet færdigt.

Jeg syede derfor nogle markeringstråde ind på hvert forstykke for at sikre, at forkanterne blev lige – samt forstykkerne blev lige store.

Herefter samlede jeg masker op langs markeringstråden.

Forkanterne blev strikket i sort og hvid striber, så det passede til ærmerne.

Efter at have strikket forkanterne skulle de syes fast – og samtidig bliver opklipningskanten gemt.

Det endelige resultat er en lækker cardigan – uden knapper, da min søster ofte bruger at have cardiganen til at stå åbent.

Prisen for cardiganen var hele 39 kr. Med et par timers arbejde var den brugbar. Min søster fik den i påsken som et ekstra påskeæg. Nu må vi håbe, at hun får god fornøjelse af den.

Skulle du have lyst til at strikke cardiganen – så findes opskriften på Familie Journalens hjemmeside helt gratis. Klik på linket og du kommer dertil. Jeg kunne overveje at strikke den, da jeg godt kan lide striber og tern. Min skulle blot være i andre farver.

3 kommentarer til “En andens kvindes frustration…”