Cille bluse er færdig…

Jeg har fået strikket Cille bluse fra “Suveræn strik på den feminine måde” af Lene Holme Samsøe. Den er strikket i den smukkeste mintgrønne, som byder foråret velkommen.

 

Selve ryggen og forstykket var meget hurtigt strikket. Der sker hele tiden noget, når man strikker hulmønster. Det er en rigtig fed effekt med spiralen om spreder sig ud fra midten.

 

Ærmerne tog lidt tid at få strikket. Min arbejdsplads er nemlig flyttet i nye lokaler, så jeg har pakket og pakket. Om aftenen har jeg været meget træt – og har simpelthen ikke orket at løfte strikketøjet. Men i weekenden fik jeg strikket ærmerne. Når bluse ligger fladt ned, ser det lidt mærkeligt ud. Men når den kommer på, så sidder den perfekt.

Fede facts:

 

Opskrift: Cille bluse fra bogen “Suveræn strik på den feminine måde” af Lene Holme Samsøe

 

Ændringer/kommentarer til opskriften: Jeg synes, at der er nogle fejl og mangler i opskriften, så jeg har måtte fifle med det for at få det til at passe. Det ,synes jeg, er rigtig ærgerligt, da jeg synes, at modellen er super flot – men noget af min strikkeoplevelse var lidt øv pga. opskriften.

 

Garn: strikket med 1 tråd supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve oak leaf  forbrug  ca. 175 g samt 1 tråd superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500m/50g, farve mintgrøn forbrug ca. 75 g.

 

Pinde: 6 mm /Knit Picks

 

Kommentarer: Den er blevet rigtig flot. Den blev lidt oversize, da min strikkefasthed ikke holdte, da jeg strikkede rundt. Det gør bestemt ikke noget – og jeg har derfor justeret ærmerne, så de passer til mig, når jeg har blusen på. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at bruge denne model rigtig meget – alene det lækre touch af mohair sammen med supersoft er skønt. Men bestemt også den smukke farve.

 

24 kommentarer til “Cille bluse er færdig…”

  • Den er godt nok flot, virkelig smuk.

  • Virkelig dejlig farve. Skøn bluse

  • Malene Byrialsen:

    Så flot, vil gerne købe den:) Malene

  • Anne:

    Den er virkelig smuk. Den bliver du nok glad for :-)

  • Det er en ualmindelig smuk model – jeg kan godt forstå du er glad for den.

  • Smuk smuk strik – jeg er vild med den cille :) – tror det må blive mit næste projekt … – men først lige en uges ferie uden strikketøjet – og når jeg vender hjem må en igangværende grøn liiiige strikkes færdig :)
    Knus

  • Hvor er den fin og i en dejlig forårs-farve :)

  • Hold nu op hvor er den blevet flot. Jeg synes at den er meget smuk i den lysegrønne farve. En rigtig forårssag….

  • karin Post Rasmussen:

    Hej Karina- vor er den da bare blevet flot og sikke et arbejde,-flot farve du har valgt ;) mvh Karin PR

  • Super lækker Cille. ;-) jeg har strikket en til mig selv. Den var hurtig strikket syns jeg. Der skete hele tiden noget og det var en sjov opskrift som er flot, når den kommer på. Monteringen var mindre sjov. Specielt sammenstrikningen v skuldrene var ulogisk forklaret. Men jeg strikker den gerne igen.

  • Hvor er den flot. Jeg er så imponeret over alt det, du når at strikke – og alt, hvad du strikker, er de smukkeste modeller. Flot flot arbejde!

  • Ja Cille er en skøn model ! Er også umådelig glad for min i grå…. Kunne bestemt også fristes til at strikke den i din farvesammensætning, den er bare rigtig flot. Heldigvis er den både sjov, nem og hurtig at strikke.

  • lise:

    hvor er den smuk. Har et ønske om at strikke den, og efter at ha set dine fotos, er jeg hooked på ideen.. God lørdag til dig

  • unikarina:

    Violykke: Tak

    Britt: tak for det

    Malene: Tak – og den er ikke til salg :o) Det er den for stor et hit til

    Anne: Takker

    Mona: Det er nemlig en smuk model

    Marianne: En ferie UDEN strik, det er ikke for de hardcore. Når din grønne strik er færdig, så må du i gang med Cille

    Citronmoster: Tak – og farven kalder virkelig på forår

    Dorthe: Takker

    Karin: Tusind tak

    Anne Katrne: Den er sjov at strikke – men jeg er ærgerlig over fejl og mangler i opskriften…

    Kirsten: Tusind tak

    MarianneL: Tak

    GitteG: Man kan sagtens have flere Ciller :o)

  • Charlotte:

    Den er på min liste og jeg glæder mig til at komme i gang med den…vil du ikke sige lidt om de der fejl og mangler…så jeg ikke river håret af mig selv…

    hilsen og til lykke med din Cille, som er lækker

    Charlotte

  • unikarina:

    Charlotte: Jeg har lavet str. S med smal hals. Når man skal til at samle for og bagstykke, så skal man sætte 37 masker af til nakken. Men det er ikke det samme, som jeg lukkede af på forstykket – her havde jeg lukket 33 masker af. Det skal det være for maskeantallet på for- og bagstykke skal være ens til resten af processen! så synes jeg en detalje som at man selv skal finde ud af placering af nakken! Her synes jeg, at der skulle havde stået præcis, hvordan det skulle placeres!

    Når man har strikket skuldrene sammen, skal man strikke ærmer – ifølge opskriften skal de strikkes frem og tilbage. Der står dog ikke noget om senere, at de skal syes sammen! Men jeg gider ikke montere, så jeg valgte at strikke sidesømme sammen først, så jeg kunne strikke ærmer rundt.

    Når man så skal strikke ærmer, er der nogle “huller” ved skuldersøm samt under ærmet. Her valgte jeg at samle masker op for at lukke hullerne. Det er ikke beskrevet i opskriften. Disse masker er bare ekstra i ærmet – men man kan evt. lukke mere af tidligere end beskrevet i opskriften.

    Det samme gør sig gældende, når man skal lave kanten nederst. Ved sidesømme bliver der et “hul” – her samlede jeg også masker op, så jeg lukkede hullet. Jeg vil dog nok anbefale at man strikker første runde glat, hvor man lukker nogle masker af for at samle den nederste kan lidt – men ikke så den får balloneffekt.

    Jeg valgte at strikke hals- og bundkanter, før jeg strikkede ærmer, kunne jeg nemlig bedre fornemme, hvor lange ærmerne skulle være.

    Håber dette kan hjælpe dig på vej :o)

  • Charlotte:

    Tusind tak for alle dine anvisninger, dem gemmer jeg..!

  • Ditte:

    Hvor er den bare fantastisk og sikke en smuk farve :-) Har lige købt garn til en Cille idag,dog i en dyb chokolade brun,har valgt dobbelt trådet soft uld fra coast :-) Så nu venter jeg kun på,at yngste ynglet har brændt sit fredagsslik af,så jeg kan kaste mig over strikkepindene ;-) Go weekend :-)

  • unikarina:

    Ditte: Håber du er kommet godt i gang med din Cille. Den bliver sikkert flot i coast

  • Hvor er den flot!! Og hvor er det skønt med kommentarerne om opskriften – de blir helt sikkert til stor gavn når jeg går i gang. Tusind tak!!! :)

  • unikarina:

    Christel: Tak – og velbekomme. God strikkelyst

  • Helena T.:

    Hej Karina.
    Hvis jeg vælger en dobbelt trådet softuld fra Coast til model Cille, ved du så, om jeg også skal have en mohair garn at strikke sammen med? På forhånd tak :-)

  • unikarina:

    Helena T.: Jeg ved ikke hvad softuld er fra coast er? Jeg kender kun supersoft garn (som er 100% uld, 575 m/100 g) eller coast garn, som er 55% lammeuld samt 45% bomuld, 700 m/100g. Jeg har brugt 1 tråd supersoft garn sammen med en tråd mohair.

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med ugens indlæg...
Sociale medier…
unikarina på Instagram…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut