Sidste år lavede jeg nogle engle samt julekugler i rustfri stål. Har du lyst til at der skal hænge nogle hjemme hos dig, så har jeg stadig nogle tilbage.

Har du lyst til at købe en engel eller julekugler, så klik på næste billede, som fører dig over til at alle oplysningerne.

Husk at det er Limited edition, hvilket betyder, at jeg kun har lavet en lille flok af hver – og når de er solgt, kommer der ikke flere.

Endnu en sweater er strikket – faktisk har jeg brugt den et stykke tid. Men det er først nu, at jeg får den vist frem.

Den var hurtig strikket. Jeg er vild med mønsterstrik. Jeg skal altid liiiiige have én pind mere, for jeg skal lige se, hvordan billedet tegner sig i strikken.

Det er en lun sweater, som kommer til at holde mig varm i de kommende vintermåneder. Og til foråret vil jeg sikkert bruge den i stedet for en forårsjakke.

Badge and Bloom sweateren er en klassiker, som kan bruges til både bukser og nederdel. Den er smuk i den klassiske kombination af sort og hvid. Men den indbyder bestemt også til farveleg.

Det er ikke første gang, at jeg strikker efter Anne Ventzel’s opskrifter. Jeg har tidligere strikket Spot sweater, som også er en favorit. Anne’s opskrifter er velskrevne og nemme at følge.

Når jeg er færdig med et strikkeprojekt, så nyder jeg at rydde op i strikkekurven. Pakke garn og pinde væk. Smide banderoler og trådender ud. Simpelthen gøre klar til et nyt projekt.

Fede Facts:

Opskrift:  Badge and Bloom sweater af Anne Ventzel

Garn: Nordkapp fra garnpusher.dk, 100% økologisk uld 120m/50g Farve natur og mørkegrå. Forbrug i alt ca. 320 gram

Pinde: 6 + 5,5 + 5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Klassisk sweater som nemt kan blive en favorit.

Jeg var egentlig i gang med at strikke en cardigan. Men jeg kan ikke rigtig blive færdig med den. Så siger min mavefornemmelse mig, at jeg måske ikke er på rette spor. I stedet for at trævle op, så lod jeg den hvile. Normalt strikker jeg kun på én ting ad gangen. Men jeg vil lige mærke efter.

Jeg tænkte, at jeg lige kunne strikke en sort vest. Jeg havde nemlig set Emsworth af Isabell Kraemer – og jeg kunne godt lide det skønne strukturmønster, som er på den midtfor samt midtbag.

Jeg havde en rest Silk mohair samt supersoft garn tilbage fra min Spot sweater. Så jeg fik den hurtigt på pindene. Sort er smukt og elegant. Også lidt besværligt at strikke i når mørket bryder frem.

Den smukke vest er nu færdig og har fået en blid vask, så den er klar til at blive taget i brug.

Indvendig ved ærmegabet er der en smuk detalje.

En smuk afslutning som teknisk set ikke ses – men det er en lækkerhedsfaktor at vide, at den er der.

I silk mohair garnet er det lidt spil, så den bliver ikke helt sort-sort, men får lidt liv i strikken.

Fede Facts:

Opskrift:  Emsworth af Isabell Kraemer/grasflecken – opskrift på engelsk, købt på Ravelry

Garn: Strikket med en tråd supersoft garn sort og en tråd Drops Kid-silk i sort. Forbrug ialt ca. 180 gram

Pinde: 3,5 mm samt 3 mm /Knit Pro

Kommentarer: Smuk og enkel med lækkert strukturmønster. Den er perfekt over skjorter eller kjoler.

Jeg er ikke den store strømpestrikker. Jeg bliver det heller ikke. Det er lidt ærgerligt, da jeg meget godt kan lide hjemmestrikkede strømper.

Jeg har fået strikket mig et par grønne strømper. Faktisk har de været færdige i et stykke tid, men jeg har haft travlt med andet. Jeg havde fundet noget lækkert garn hvor det var uld blandet med brændenældefibre. Rigtig lækkert garn samt i en smuk farve. Brændenælde er en stærk fiber, som skulle gøre, at det bliver slidstærkt.

Strømperne er strikket, så de passer til min fod med diverse teknikker fundet på Youtube. Jeg startede fra tåen, da det giver mig mulighed for at tilpasse min smalle fod samt tilpasse garnmængden til længden på skaftet.

Jeg har strikket perlerib – men jeg tror desværre, at jeg har vendt retsiden indad. Jeg synes i hvert tilfælde at den er pænest på vrangen. Men man kan jo ikke vinde hver gang.

Jeg brugte kun 50 gram garn til disse strømper. Jeg er spændt på om brændenældefibrene er slidstærke ligesom polyamid, som man typisk bruger i strømpegarn.

Jeg var egentligt gået i gang med endnu et par strømper. Men jeg må erkende, at jeg spænder for meget i hænderne, når jeg strikker strømper. Det er som om, at jeg holder ekstremt fast om pindene, som om jeg er bange for, at de smutter fra mig. Jeg strikker ellers på pind 3mm, som er det mindste, jeg kan strikke på. Men enten må jeg erkende, at jeg ikke er en strømpestrikker – eller også må jeg øve mig i at tage dem i små bidder, og at det tager lang tid at strikke.

Vi solgte vores hus for et par år siden. Vi ville færre kvadratmetre. Mindre trafikstøj. Naboer indenfor rækkevidde, men ikke for tæt på. Vi ville skov og natur.

Vi har søgt her og der. Der har været muligheder, hvor vi godt kunne se os selv. Men også med nogle forhindringer. Der har været steder, hvor vi bestemt ikke har følt os hjemme, da vi mærkede efter. Vi har været tæt på og meget langt fra.

Vi har været mætte af at lede. Der er også sket en forandring på boligmarkedet, hvor det går meget hurtigt. Vi har forsøgt at finde et hjem, hvor vi kunne føle os tilpasse og have naturen tæt på.

Vi har fundet et hjem på en dejlig naturgrund med gamle træer og bevoksning. En have med muligheder og 2 fredet sten. Vi har fået vores egen eng. Vi har fået en skov, hvor Simba-katten rigtig kan klatre i træer. Vi har fået en gårdhave med en pergola, hvor vi kommer til at få skønne oplevelser.

Vi har også fået et dødsbo. Alt inklusiv. Det betyder, at vi har fået vores eget private loppemarked, hvor vi ikke skal prutte om priserne.

Vi har fået et oprydnings- og renoveringsprojekt. Vi skal bygge videre på nogle rammer, sætte vores eget præg og skabe vores eget hjem.

Det har været en hurtig proces, men alligevel med masser af ventetid. Huset blev sat til salg tirsdag før påske. Kæresten kiggede på huset om onsdagen. Lørdag kiggede vi på det sammen. Tirsdag afgav vi første bud og senere endnu et bud, for vi var ikke ene om at ville dette sted.

Vi har afventet svar på, om vi havde vundet budrunden samt om det var accepteret af sælger. I ventetiden har vi drømt, håbet og ikke turdet håbe for meget.

Da vi endelig fik at vide, at vi havde vundet budrunden, var der lige nogle ting, som skulle falde endeligt på plads.

Nu er det endeligt faldet helt på plads. Vi har fået nøglerne.

Vi har fundet et hjem,

hvor vi finder hjem.