Uden kontrastsweater er færdig…
Jeg faldt for noget smukt garn hos Sysleriget.dk, som laver håndfarvet garn. Ikke voldsom farverigt, da det er sort med grå nister. Men voldsom smukt.

Jeg ville strikke en enkel bluse, hvor garnet fik lov at tale. Jeg valgte Kontrastsweater fra Petiteknit.com – dog uden kontrasten i bunden af sweateren. Jeg kan lide det enkle design med saddelback skulder samt de påstrikkede ærmer. Opskriften var allerede i mit arkiv, så den var nem at finde frem.

Simba og jeg havde nogle hyggestunder undervejs i strikkeprocessen.


Jeg tilføjede en tråd med mohair og silke i sort. Lidt for at dæmpe spillet i det nistrede garn, da jeg var bange for, at den ville blive for meleret. Det er endt med et smukt resultat, som er virkelig blødt.


Fede facts:
Opskrift: Konstrastsweater fra Petiteknit.com – dog har jeg ikke strikket kontrastfarven nederest.
Garn: 1 tråd Merino singles 366 m per 100 gram farve Coal fra Sysleriget.dk forbrug 237 g samt 1 tråd Mohair silke 212 m per 25 gram forbrug 107 g
Pinde: 4 mm samt 3 mm
Kommentarer: Lækker, blød sweater som jeg virkelig glæder mig til at tage i brug. Den vil gøre sig godt til både bukser og kjole..

N.B. Ovenstående links er ikke betalt reklame. Blot min egen begejstring.
Spirende forår bluse er færdig…
Jeg har strikket i det blødeste garn i den smukkeste farve. Klassisk og enkelt med lidt glimmer.
Jeg faldt straks for den smukke, grønne farve, da jeg så den. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle strikke en bluse, hvor garnet skulle tale. At snittet på strikken skulle være super enkelt – men der måtte godt være et lille tvist.

Farven matcher meget godt den ene stol i vores stue.
Jeg har strikket efter mine egne noter og passet til undervejs. Det er endt med en raglanbluse med kort krop samt ballonærmer. Jeg har tilsat lidt glimmer i den nederste ribkant på kroppen. Enkelt og godt.



Fede facts:
Opskrift: Min egne noter
Garn: Friendly Fraya 70% super kid mohair 30% silke fra Stoff & Stil, 210 m per 25 g, strikket med 2 tråde, Forbrug ca. 190 g
Pinde: 4 + 3,5 mm
Kommentar: Smuk og bløde bluse, som jeg kommer til at gå foråret i møde med. Den er smuk til både bukser og nederdel. Den grønne farve er så smuk – og rigtig svær at fange med kameraet. Men de kommende billeder viser den meget godt.




















