Kreativt værksted solgt…
Vi har fået solgt huset og hermed også mit kreative værksted.
Vi har fundet et lille rækkehus til leje 6 km fra, hvor vi bor nu. Det er meget mindre, end det vi har nu, så der skal ryddes op, sorteres ud og pakkes ned. Når man har haft meget plads, så har der været rig mulighed for at samle. Vi har samlet meget, da vi godt kan lide at arbejde med forskellige kreative projekter. Noget bliver sendt direkte på lossepladsen. Noget bliver sendt til genbrug – enten i familien eller i Genbrugsbutikken. Noget er sat til salg.
Mit store rullebord kan blive dit, hvis du har lyst.
Bredde 170 cm
Hver klap måler 80cm, så fuld længde er 3,3 mtr
Dybde 100cm
Højde 95 cm (på hjul)
Der er en hylde under som kan rumme en masse stof mm.
Skal skilles ad.
Pris 400 kr.
Afhentes Hadsund Syd
Jeg har været super glad for bordet, og jeg har brugt mange timer ved det. Men der er desværre ikke plads til det i mit nye kreative kontor. For jeg får heldigvis et kreativt kontor, hvor der bliver plads til opbevaring af alle mine kreative ting – men også til at lave kreative projekter.
Send mig en besked, hvis du er interesseret.
Der er andre ting sat til salg på Instagram på @unikarina_salg Se om der er noget du kan bruge.
Mht kreativiteter, så kommer der til at blive mere stille her for en periode. Det kræver en masse energi at pakke et hus ned, hvor man har boet i 18 og 24 år. Vi glæder os til nye eventyr, som i første omgang bliver midlertidig. Vi går fra at være husejer til lejer. Vi tror, at vi kommer til at få en masse tid i “overskud” når vi ikke skal vedligeholde et gammelt hus. Men vi får se.
P.S. Bordet er solgt (19-04-2019)
Tillykke med salget af jeres hus. Og god vind i jeres nye tilværelse, som lejer. God sommer.
Vh. Gitte Bjerregaard
Gitte: Tusind tak. Vi glæder os til det nye – og det bliver spændende at skulle være lejer. Også god sommer til dig og dine
[…] år blev også året, hvor livet ændrede sig. Vi solgte huset, hvor det store kreative værksted var, og det blev byttet ud med et mindre kreativt kontor. Det har været en dejlig forandring. Vi […]