Rullebord…
I mit kreative værksted har jeg et kæmpe rullebord, som jeg bruger, når jeg laver kreative ting, klipper stof samt filter. Det er stort – og kan gøres større med klapperne, så jeg får et bord, som er over 3 meter langt. Under bordet er der en hylde, hvor jeg har stof.
Min svigerfar har lavet det til mig efter mine anvisninger. Der er flere, som har spurgt til dette rullebord – og som lovet kommer der lidt detaljer, så I evt. selv kan bygge et lignende bord.
En tegning af bordet:
Praktiske oplysninger:
# Bordplade B 100 cm x L 172 cm – lavet af MDF plade (17 mm)
# Hylde – bredden svarer til det mellemrum, som er mellem benene x L 172 cm – lavet af MDF plade (17 mm)
# Klapper 2 stk. B 100 cm x L 80 cm – lavet af MDF plade (17 mm)
# Lægter H 7 cm x D 2 cm – er brugt til at understøtte bordplade og hylde
# Ben 4 stk. 7 x 7 cm
# Hjul 4 stk Ø7 cm- købt i IKEA
# Hængsler til klapper 4 stk. – jeg har brugt sådan nogle, så man kan løfte klappen af.
# Skinner 4 stk – til at understøtte klapper, når de er slået op
Efter det hele er samlet har det fået en gang maling.
Håber ovenstående kan hjælpe jer på vej til at lave et rullebord til jeres kreative værksteder.
Jamen det var dog en genial idé. Nu ved jeg hvad min tømrer-mand kan lave i ferien :o)
Det er hulen hakme godt fundet på.
Jeg har et gammelt spisebord, som min far har drejet ben-forlængere til, så det passer i ståhøjde. Det står permanent med den ene plade trukket ud og det fungerer fint, men i mit næste liv, vil jeg have et klippebord der er 1,6 m bredt og 2,3 m langt, så jeg kan samle tæpper på bordet i stedet for på gulvet :-)
Annette P: Det er da dejligt at du kan holde ham beskæftiget :o)
HanneC: Det var lidt af nød lærer nøgen kvinde at spinde. Jeg havde oprindeligt regnet med at skulle have 2 rulleborde – de kunne nemt være der på papiret. Men da vi havde samlet den første, så blev jeg betænkelig! Derfor kom løsningen med klapperne – og det har vist sig at være godt. Kender alt for godt det med at rode rundt på gulvet!!