Udstilling i Skals…
Fredag kørte jeg en tur til Skals for at se udstillingen på Skals Design- og Håndarbejdsskole. I skolens smukke bygninger var der udstillinger af elevernes arbejde – både af børn og voksne. Udenfor i små telte var der boder af inviterede kunsthåndværkere.
Der var så mange smukke ting, så meget inspiration – det var fantastisk. Her er der nogle små glimt fra elevudstillingen…
Sorte filtede tørklæder – der skal prøves nye teknikker af herhjemme i det kreative værksted. En pude med en smuk broderet detalje.
Smukt arbejde – lavet af børn. Der var skønne tableauer rundt i huset – fyldt med den ene lækkeri efter den anden.
Strik, som jeg drømmer om. Et smukt tørklæde/sjal strikket i perlestrik med smukke bomber i enderne. På store pinde.
Grønt krus – som blev mit. Kruset har den mest fantastiske grønne, saftige farve i et lækkert design skabt af Gurli. Jeg vil nyde at drikke af det.
Det var en dejlig inspirerende dag. Udover inspiration så glædes jeg over, at alt det smukke håndarbejde, som bliver skabt. Mennesker, som lærer kreativiteten og håndværket fra bunden. Jeg har selv været på et weekendkursus på Skals Design- og håndarbejdsskole. Det kan bestemt anbefales.
Tak for de fine billder ;)
Jeg har været der engang for nogle år siden,
og var meget begejstret for udstillingen.
Der er mange smukke ting at se.
Yt
Hej Karina! Sikke skønne billeder! Boede i Viborg for mange år siden og var derude til udstilling! Burde have taget et ophold og lært lidt! De laver så skønne ting!
Tak for inspirationen!
Knus Inger Lise
Jeg vil også sige tak for at du har lagt billeder ud og fortalt om din dag der. Jeg kunne ikke komme afsted i år, så derfor var jeg selvfølgelig mere opsat på det end nogensinde. :-) Kruset er utroligt fint, synes jeg. Og Yt, vi må da snart mødes der igen!
Yt: det var faktisk første gang at jeg så deres årlige elevudstilling. De øvrige år er jeg først kommet i tanke om det bagefter. Jeg har lovet mig selv at jeg SKAL afsted hvert år. Det var så fedt at se håndarbejde i høj kvalitet…
Inger Lise: Tak… Jeg kunne også godt tænke mig at komme på et længere forløb. Tænk sig at få lov til at fordybe sig – og lære nyt på sådan et skønt sted.
jette: Velbekomme – ærgerligt at du ikke kunne kommer dér i år. Det var så smukt, inspirerende og lækkert håndværk
Åh det bringer minder fra den gang jeg selv gik der i 5 måneder. Een af de mest fantastiske perioder i mit liv. Dejligt, at du lod os kigge med. Desværre er jeg aldrig efterfølgende nået op til deres elev-udstillinger. Har måttet nøjes med deres (dejlige)kalender.