Jeg har mødt en havfrue…
I weekenden mødte jeg en havfrue. En særlig én af slagsen. Vi var ude at køre – og i Nymindegab dukkede der en butik op med unika og kunsthåndværk. Jeg fik hurtigt kørt bilen ind til siden – for dette sted så meget interessant ud.
Ved indgangspartiet blev vi mødt af den smukkeste havfrue – filtet i uld. Så smuk – og fyldt med skønne detaljer.
Her sidder hun på bænken foran Havfruens butik – og byder gæsterne velkommen.
Indenfor blev vi mødt af filtede dyr og figurer – så naturtro og unikke. På bøjlerne hang der utrolig smukt filtet tøj – altsammen håndfiltet i smukke farver tilsat silke. Jeg tror, at jeg fik rørt og nusset ved hvert eneste stykke tøj – for det var så smukt. Det var virkelig håndværk – og jeg var vild fascineret af det. Jeg holder af et godt stykke håndværk – at man kan se, at udøveren kan sit kram. Karina – som har butikken – er virkelig dygtig til hendes håndværk.
Udover filten så var der også keramik og træting af andre kunstnere.
Er du i nærheden af Nymindegab i Vestjylland – så kig forbi Havfruens butik. Der er så meget smukt kunsthåndværk – og måske vil du blive fristet af en ting eller to. I min lille indkøbskurv blev det til et lille raku-brændt billede.
den butik kender jeg rigtig godt :0) vi har holdt nogle ferier de sidste par år der.Rigtig lækker butik, og man kan hele tiden finde nye ting.
Hvor er det fine og finurlige filterier hun laver.
Tak for link.
Den havfrue er der da ingen havmand der kan stå hun er da rigtig sød. Jeg troede først at du var i Vorupøre men der er også dejligt ved Nymindegab. Der ligger en forretning i den retning i Vorupøre men lad være med at gå helt ind i bunden af butikken hvis du ikke vil have huller i tænderne. Der laver de nemlig bolcher så det er et helt slaraffenland for slikmunde.
Nå men jeg ville egentlig bare lige se om du har doceringsvejledning for Nuren til filtning.
Hilsen Bente
Jeg er lige ved at læse “Havfruen” af Camilla Läckberg, så jeg er i universet :)
Hvor er hun lækker.
violykke: det er nemlig en rigtig lækker nutik.
Djohanne: Der er meget inspiration at hente
Bente: Håber du fandt ud af noget…
Eva: Der er skønt i Havfrueuniverset…
Havfruens butik er en hél fantastisk og spændende foerretning med en utrolig god atmosfære!! Jeg eelsker at komme der fordi hun har så mange spændende ting både i tøj, keramik og smykker mm. Og altid kommer der noget nyt til så i modsætning til andere foerretninger (i ferieområderne) har hun talent til at have andere ting end de andere !! Så bliver det ikke kedeligt men tværtimod er det svært at holde på pengepungen! Altså sige det videre…!!!