og hjertet slår!

I dag har været en speciel dag. Dagen har været præget af høj solskin, som har gået ind på energikontoen. Det har været rigtig dejligt. Men dagen har været præget af en stille smerte i hjertet. I dag er det et år siden, at vi måtte sige farvel til Afrodite meget pludseligt. Hun var en stor del af vores liv – og havde en helt særlig plads i vores hjerter. Hun var der gennem livets gang med gode og dårlige stunder. Hun var en finurlig personlighed, og hun er savnet.

Men heldigvis har vi en “lille” sort fyr, som får vores hjerter til at slå et ekstra slag  samt svulme. Søde Simba…

Vi nyder så meget at have kat – og Simba er en finurlig fyr med masser af sjove påfund. Det går bare alt for hurtigt – og den lille killing er ikke så lille mere. Han er en robust herre med et stort jægergen. Noget vi bliver præsenteret for ofte. Forrige weekend bød lørdag på en død gærdesmutte. Hermed troede vi, at det var nok for én weekend. Men søndag bød på en levende solsort. Efter at have smidt Simba ud, skulle vi have fat i solsorten. Det var nemmere sagt end gjort. Vi fik åbnet aller vinduerne i stuen – og den fløj heldigvis ud efter et stykke tid. Men der var dun i hele stuen… så støvsugeren måtte frem. Hyggeligt at starte søndagen med solsortejagt og støvsugning.

Men som sagt tiden går, og hjertet slår. Både glade og triste rytmer.