Tålmodighed lønner sig…
Jeg er et tålmodigt menneske. På nogen områder.
På andre områder er jeg utrolig utålmodig. Jeg elsker blomster og hjemmedyrkede grøntsager. Men jeg er ikke så god til at vente på, at det, man har plantet, vil spire og vokse op. Derfor er det også kæresten, som planter vores køkkenhave til. Jeg har nemlig sådan en forventning om, at gulerødderne er dukket op, dagen efter jeg har sået dem. Det har jeg erfaret, at det gør de ikke.
Men i efteråret fik jeg plantet en flok tulipanløg. Jeg E L S K E R tulipaner. Desværre var tulipanerne i haven forsvundet. Derfor var det tid til at planet nye løg.
Tålmodigheden lønner sig nu. Det pipler op med smukke tulipaner. Den første buket er plukket – og jeg rånyder den.
De er knasende sprøde – og lidt regnfulde. De er rasende smukke…
Jeg mindes tilbage for 10 år siden. Jeg var flyttet sammen med kæresten – og jeg havde plantet nogle tulipanløg. Desværre var min gevinst ikke så stor. Der var én, som dukkede op. Jeg glædede mig til at skulle plukke den – og nyde den. En dag vi kommer hjem, ser jeg straks, at min enlige tulipan er væk. Jeg spørger kæresten, om han har plukket den! Det benægter han. Jeg går ned og kigger. Her kan jeg se nogle små børnefødder på jorden. Naboens lille datter har været så fristet af den smukke, lilla tulipan – og har plukket den! Jeg håber så inderligt, at hun gav den til hendes mor – og at hun blev glad for den!
Hej Karina
Jeg er også fuldstændig skudt i tulipaner. Lyden de afgiver når man rører ved dem, skiftet de symbolisere og alle deres vidunderlig farver. Vi har desværre en hund der syntes det er vildt sjovt at grave alle løg op og spise dem. Så ingen tulipaner i haven :-(
Tak endnu engang for din helt igennem inspirerende blog.
vh pernille
Tulipaner er smukke. Jeg har en del afblomstrede hyacintløg, som i sin tid ventede på, frosten forlod jorden. Måske skulle de i jorden, så de kan glæde mig senere.
Sød tulipanhistorie – den går lige i hjertet. Hun har helt sikkert plukket tulipanen til sin mor eller en anden hun holder af :)
Glæder mig, til vi ses til blogtræf.
Åh, hvor er jeg misundelig – tænk, at have tulipaner i haven. Men man kan ikke få alt og jeg under dig det godt :-)
Her må jeg købe mig til dem, men desværre hænger de hurtigt med hovedet, så det er om, at nyde glæden så længe den varer.
Jeg får ikke taget mig sammen til at plante løg osv, jeg har ellers nogle liggende i bilen.. man får bare beskidte hænder – jeg er vist mest en indendørs pige. Men der er fyldt med påskeliljer i haven, så dem sidder jeg og nyder en buket af :)
[…] er spændt på farverne… De skulle være sort, hvide og gule. De første, jeg plukkede, var lysegule – måske det er de hvide, som er blevet farvet af de gule […]