Et nyt stykke glæde…
Jeg er faldet over det skønneste stykke voksdug. Det er malet af Poul Pava, som jeg synes maler nogle skønne, livsglade og barnlige billeder. I vores ene gang hænger der en flok skønne billeder af ham – og de er krydret med nogle søde lysestager, som jeg fik i påskegave.

Da jeg så voksdugen, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg er vild med de grønne farver – som er krydret med orange og en rødpink farve. Der er små finurligheder gemt i maleriet – og selvfølgelig er der én af Pouls små figurer. Farverne på dugen passer perfekt til den anden ende af stuen, hvor puderne i sofaen er grønne og orange samt vores orange lænestol.
Der blev købt et ektra stykke voksdug – jeg syntes lige pludseligt, at jeg også manglede en ny sommertaske!
Voksdugen er købt hos Imerco og fåes også i røde samt sorte nuancer. Endvidere er der en voksdug med masser af små navistiske tegninger.


















Poul er en skøn maler og lige så skør i virkeligheden, som i hans malerier. Kommer du til Bornholm, så skulle du kigge indenfor i hans lille skæve galleri, man bliver i så godt humør.
Eneste “ulempe” ved hans kunst er nok, at det er blevet lige lovligt kommercielt, men man kan vel ikke dømme folk for lysten til at tjene penge.
Jeg synes din voksdug er skøn og lige over min PC hænger et lille kort fra hr. Pava med ordlyden: sukat, føj for satan….og man kan jo kun give manden ret :O)
Hanne: Jeg er fuldstændig enig med dig…