Elementer fra min søndag…
Min søndag har været god og dejlig. Den har været solrig, frisk og energifyldt.
Den startede blidt med at vinde garn til et halstørklæde op til nevøen. 
Det blev til lidt perleleg. 
Lige før frokost inviterede jeg kæresten på køretur. Først forbi Carl’s antikkælder i Als, som Liselotte havde anbefalet. Vi bor lige i nærheden – men jeg kendte ikke stedet. Der var rigtig mange fine ting. Men jeg faldt nu mest for det KÆMPE hus (800kvm), som ligger på en KÆMPE grund med adgang og udsigten til vandet. Huset er fedt – trænger til en kærlig hånd. Men hold fast en udsigt… Vi bor pt. dejligt med udsigt til Mariager fjord og rådyr på marken i baghaven. Men dette var virkelig godt. Vi kunne også hurtigt drømme om, hvad vi ville med huset – og de mange kvm. Men der skal bruges en stor pengepung – den havde vi ikke lige med idag! Men jeg fik kigget lidt på de mange skønne sager i kælderen – og der var bestemt fristelser. Men ikke nogen, som kom med hjem idag.
Turen gik videre til Hvirvelkærgård – her blev købt en gave til en god ven samt en smuk glasknap til et kommende projekt. 
Dernæst var det tid til frokost i Øster Hurup.

Hvor vi havde denne skønne udsigt.

Efter frokosten gik vi en tur langs vandet. Jeg elsker havet – duften, kraften og vinden.




Det gjorde godt for krop og sjæl.
Hjemme igen var det tid til the og kage – og en god bog.

Altså kager har det med at forsvinde som dug for solen, så den nåede ikke at komme med på billedet!
Der er blevet syslet og hygget i weekenden. Jeg havde skrevet en ambitiøs to-do liste for weekenden. En masse punkter er nået – der var mange små opgaver, som ikke tog så lang tid at lave – men det har taget mig lang tid at tage mig sammen. Der er stadig punkter tilbage på listen. Det gør ikke noget.
Nu er det tid til at tænde det smukke lys i stuen – sammen med en flok stearinlys. Der skal spises god mad – og senere skal der strikkes en pind eller to på halstørklædet til nevøen.
Håber I har haft en dejlig weekend…


















To-do lister må og skal vige, for sådan en Søndag :-)
Jeg har også haft en dejlig søndag…en tur i skoven, et græskar blev skåret og kaffe og gulerodskage…
den knap er jeg da godt nok vild med, har hun en netbutik eller hvordan kan man få sådan en, når man bor ved køgebugt ?
dejlige billeder … pudsigt nok har jeg altid troet du boede i Kbh. området
knappen er rigtig smuk
Pia
Uhmmm en dejlig søndag og tak for de skønne glimt du deler.
FANTASTISKE billeder fra en fin søndag…med lidt af det hele!!!
Dejligt når en weekend kan indeholde både “to do”-ting, kreative sysler, ture ud i det blå og en gåtur endda i det herligste solskinsvejr :-)
Min weekend har også haft stort set de samme “ingredienser”…slet ikke dårligt!