Adventsgaver anden søndag i advent 2015…
I dag er det anden søndag i advent – og min mor og jeg har åbnet vores gaver fra hinanden.
Min mor har syet de finest juletræer i patchwork i smukke, grønne stoffer.
Jeg er altid imponeret over min mors patchwork. Det er så fint – og syet med de fineste, usynlige sting. Hun har en utrolig tålmodighed med at sy i hånden.
Jeg har haft gang i strikkepindene og har strikket en “perlerække”
Farven er en smuk lilla, som jeg desværre ikke kunne fange på kameraet. Jeg håber, at det kommer til at pynte og lune min mor.
Dagen i dag bliver en stille dag. Jeg var i Århus i går hos min ene søster sammen med min mor. Her var vi rundt på julemarkeder og skønne kunstbutikker. Jeg har desværre fået duft- og parfumeallergi – så at være sammen med en masse mennesker med hver deres kunstige dufte gør, at jeg dagen efter får “tømmermænd”. Så dagen skal blot nydes indenfor i varmen og tørvejr med afslapning med the og en æbleskive eller to.
Håber I hver i sær får en god dag…
Det er sådan en fin kalender I giver til hinanden.
Ret vild med perlerækken, og din mors fine patchwork.
Har rigtig ondt af dig med duft- og parfumeallergi. Der er jo et skrækkeligt griseri med begge ting.
Jeg har ikke allergi, men meget sarte slimhinder. Har derfor indført at vi udelukkende bruger el lys.
Kram