Lampefeber…

Kæresten og jeg har lige været en tur på lossepladsen med en masse skrammel og affald. Vores højtelskede Vølund vaskemaskine takkede af i weekenden, og der er nu kommet en ny vaskemarie i huset. Den gamle maskine blev skilt ad – og skulle på lossepladsen.

 

På lossepladsen sorterer vi affaldet – og vi havde en masse til containerne med  jern og metal. Lige pludselig får jeg feber… for midt i det hele ligger der en fed lampe. Haps sagde det, og helt uden skrupler (man må ikke tage noget med hjem fra lossepladsen) hev jeg lampen op – og hurtigt ind i sikkerhed i bilen. Vil I se, hvilken skøn lampe det er?

En gammel lækker metallampe i industrilook. Den er fra “gamle dage”, da den har porcelænsfatning samt meget tyk emalje. Den bærer præg af tidens tand – muligvis skal den renoveres med nyt lak. Men jeg overvejer om den ikke bare skal fortælle sin historie… blot med en ny lækker stofledning i en dejlig farve! Jeg skal også lige have fundet det rigtige sted at hænge den.

 

Jeg føler mig heldig i disse dage med loppefund. Måske jeg skulle tage på tur rundt til diverse genbrug og støve en masse lækkerier op? Det virker måske ikke så godt, når man nu er i gang med at rydde op og ud!

 

 

11 kommentarer til “Lampefeber…”

  • Tina:

    Hov sikke et lækkert fund. Det er da vist kun på jeres lokale genbrugsplads, at reglerne er så skrappe. Normalt er det kun jern og metal, man ikke må “klunse”, for det er der penge i (din lampe lå jo godt nok også i jern og metal).
    I Nørresundby er de så flinke, at de har låst deres container op for mig, så jeg kunne komme ind til de lækreste urtepotter til haven. Den flinke mand tilbød endda at samle dem til mig. Næste gang jeg kom forbi, havde han en hel masse krukker i alle størrelse til mig:-) Se det er service!!!

    Jeg så lige dine fine vaser og lysestage. Du har virkelig sans for se, hvad der egner sig til en omgang spraymaling.
    Tina:-)

  • Jeg tror da lige, at du har fået en Louis Poulsen værkstedslampe op under neglene. At den blev smidt i en container er ikke til at forstå – godt du lige kom forbi og reddede den :-)

  • jeg har lige i dag set dem i Magasin til ca 1300 kr. Jeg har en turkis og en orange tilbage fra min søsters og min børneværelser. Husker at mine forældre havde dem i hele huset,…. undtagen stuen

    god weekend.

  • Fedt fund, Karina!

    Den er mage til dem, som vi har hængende i køkkenet, og som Hanne skriver, så er det LP værkstedslampe, de koster kassen.

    Jeg synes, at det vil være synd og skam at forsøge at renovere den, hvis den er gammel nok, så er den emaljeret og det kan jo ikke rettes med lak.

    Sikke et fund at starte weekenden på.
    Afsted med dig ud i de andre genbrugsbikse…

  • Nøj den er fed.
    Hurtig feberredning af de gode .
    Tillykke –
    p.s. fortryder du så bare send en besked og jeg henter den ;O)

  • Er det ikke netop op/ud-rydningen der danner base for nye fund? :-) Jeg er enig med de andre, den er super flot! Jeg har selv været på genbrug i dag, og har købt et årskrus fra den kongelige porcelænsfabrik, 1973. Jeg er også næsten som en fjeder når jeg finder noget godt – kan slet ikke styre min begejstring :-)

  • Heldige dig… ;0)

  • De lamper hang overalt på skolen, dengang jeg gik på lilleskole og var social og kreativ. Det giver altid et stik af nostalgi at se dem igen. En overgang synes jeg de var forfærdelige, men nu synes jeg bare de er fantastiske.
    Tillykke med fundet :)

  • unikarina:

    Tina: Førhen kunne vi også tage hvad vi ville – men det lavede de pludseligt om på. De har en “butik” hvor man kan sætte gode ting eller ting som de har fundet. Men jeg synes det er skrammel…

    HanneC: Jeg føler mig også som en heltinde – sådan at have reddet den :o)

    Helle Jescika: Jeg kan godt se at man kan få dem i nyudgave – men jeg kan godt lide at det er en original!

    Anne: Det var faktisk jeres lamper i køkkenet, som såede et frø til min kærlighed for gult! Den er original med emalje – og den skal ikke renoveres. Det kan jeg mærke jo mere jeg kigger på den!

    Mariannel: En feberrednig af de gode… Jeg er ikke itvivl om at jeg kan få den afsat!

    Annette: Jo du har ret – der sker noget i den energi, som der er i op/udrydningsfasen

    Merete: Jeps… jeg fæler mig også heldig!

    Pernille: Det er en fantastisk lampe – og jeg tror mange har et minde forbundet til dem

  • […] i februar var jeg så heldig at finde en original Louis Poulsen Værkstedslampe. Hos min ene søster er der et fælleshus – her har man – eller skulle jeg skrive, […]

  • […] har stadig en storebror – altså en værkstedslampe i større format. Vi har endnu ikke fundet det rette sted – men det kommer lige […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut