Filtet gittersjal…
Jeg begyndte at filte for ca. 5 år siden. Jeg skulle til et bryllup og manglede et sjal til at varme mine skuldre. Jeg havde kigget på forskellige sjaler – men fandt ikke ét, som jeg kunne lide. Så måtte jeg selv i gang. Jeg faldt over et nunofiltet sjal – og Panduro Hobby havde en vejledning, som jeg kunne følge. Jeg gik i gang med filteriet – og jeg forelskede mig straks i denne magiske teknik.
Jeg holder meget af at filte – og jeg har siden prøvet diverse filteteknikker af. Jeg har filtet bl.a. kurve, sjaler, punge og tasker. Jeg nyder uldens blødhed og vandplaskeriet. Jeg er fasineret af den magiske proces, som sker, når ulden bliver bearbejdet i varmt sæbevand. Som ved alt kreativt går jeg ind i en meditativ tilstand – og verden forsvinder. Der findes mange muligheder i filt – og det gælder bare om at lege og prøve det af.
Jeg har filtet mange gitterfiltet sjaler – og har lyst til at dele teknikken med dig. Derfor har jeg lavet en vejledning, så du selv kan komme i gang.
God fornøjelse…
P.S. Der bruges ca. 100 g uld til dette sjal
Jeg blev også hurtigt fanget af at filte.
facineret af hvad man kan lave af ulden.
Flotte tørklæder du har lavet.
Yt
Ret fede sjaler – og god beskrivelse – er hermed printet ud :) Jeg har indkøbt en del remedier til filtning, men de er stadig i poserne, for jeg får aldrig tid :) Typisk, ikke?! Men måske en dag…
Tak for reklame af mit efterårssalg :)
Håber at se dig i Silkeborg….og ja i Århus, tag endelig en flok veninder med.
I Silkeborg står vi med “mine” ting og i Århus står vi med “Wenches ting”…blot så I ved at det er 2 forskellige ting.
Karen
[…] tidligere nævnt så holder jeg meget af at filte. Mit første filteprojekt var et nunofiltet sjal. Nuno betyder, at […]
[…] Gitterfiltet sjal […]
Rigtig flotte tørklæder du har lavet, og dejligt du deler ud af dine ideer:)
Hvor mange gram uld skal man ca. bruge til at filte et gittertørklæde i størrelsen du har beskrevet i vejledningen?
Anne: Tak skal du have. Man skal ca. bruge 100 – 150 gram.
Jeg har selv filtet efter denne metode flere gange og er ligesom dig meget facineret af det. Det er altid spændende at se det færdige resultat. Jeg har filtet siden jeg blev præsenteret for det på seminariet for 3 år siden.
[…] Sjalet er filtet i det blødeste merinould i lilla, sort, grå, lime og pink. Skulle du ikke være den heldig at vinde dette sjal – så kan du filte det selv. […]
Hej Karina.
Jeg har lige filtet et sjal!! Så mange tak for opskriften. Det er ikke sidste gang jeg gør det; for det var sjovt og gik rimelig hurtigt. Jeg har ikke kunnet opdrive bobleplast, hvor køber du det henne?? Så jeg brugte foer, men jeg tror det er nemmere med plast; for det er mere stift. Jeg har også købt stof til de flotte shoppingbags, så din side har rigtig gjort mig kreativ igen!!
Mange kærlige hilsener
Trine Manø
Trine: Dejligt at høre at du har fået filtet et sjal. Bobleplast kan bl.a. købes på posthuset eller i en hobbyforretning
Hej, Jeg har lige prøvet at filte for første gang, efter din opskrift som er dejlig nem at følge. Tak for det :)
Det ligger og tørrer nu, men jeg kan se at de yderste “strimler” er blevet længere end de midterste, jeg tænker at det er kommet af at jeg holdt i de yderste, når jeg lige skulle tjekke sammenfiltningen og størrelsen… Men hvad gør man ellers?
Og det uld jeg har brugt ligger i små “nøgler” så de har nogen buer og er svære at ligge lige, desuden er det ikke særlig langt så jeg måtte lave flere sammenføjninger. Hvor køber jeg en “tops”?
mvh. Annette Fogh
Anette: Dejligt at høre at du er kommet i gang med at filte. Det er rigtig sjovt. Mht. til de yderste strimler – når du ruller skal du flytte hænderne undervejs. Jeg kan forestille mig at du har haft dine hænder mest på midten. Du kan købe uld mange steder – f.eks. Panduro Hobby, Filtestedet… Søg på nettet, så er der der mange muligheder.
Weee kom lige igang med filtning igen, filtede et fedt tørklæde til min yndlingssvigermor i aftes, det er allerede pakket ind ;0D Tak for insipiration og nemme vejledninger endnu engang, kh Melanie
Melanie: Dejligt at høre at du er kommet i gang med filten igen. Jeg håber også at svigermor bliver glad for gaven.
Hejsa…
Tak for en god DIY. Jeg har forsøgt mig med et gittersjal for første gang efter din vejledning. Resultatet er rimeligt men jeg har et par spørgsmål som måske kan lette mit næste forsøg. For det første så fik jeg ekstrem meget sæbeskum da jeg rullede. Så meget at det hele gled rundt. Har du et tip til blandingsforhold? For det andet så havde jeg svært ved at rulle på “den lange led”. Jeg forsøgte mig med at flytte hænderne frem og tilbage men jeg filtede et tørklæde på 2 meter så det var lidt besværligt. Er det bare det man gør?
Mette: Dejligt at høre at du er sprunget ud i filtens verden. Det er svært med blandingsforhold. Men du skal ikke bruge meget sæbe… faktisk kan man filte uden sæbe. Men jeg vil tro lidt a la som hvis du skulle vaske op i hånden. En lille klat til en balje vand. Men hellere for lidt sæbe end for meget. Jeg tror dog ikke, at det er alene pga. for meget sæbe, at det gled rundt. Det kan også være for meget vand. Det skal være vådt – men ikke sejle i vand! Min tørklæder er også meget lange…. men når du ruller op, skal du gøre det så stramt som muligt. Men øvelse gør mester – så jeg håber at du har mod på et nyt forsøg… Det er jo alletiders gaveidé. Rigtig god filtelyst…
Hej, kan man evt bruge andet end uld? Akryl måske?
Danielle: Acryl filter ikke – så det kan du ikke bruge. Hvis du vil filte, skal du bruge uld!
[…] har jeg filtet efter min opskrift i det blødeste […]