Arkiv for kategorien ‘Syning’
Sykursus…
Jeg skal på sykursus på lørdag. Nu tænker du sikkert “Jamen hun kan da godt sy!” Og det har du ganske ret i. Men jeg skal på kursus hos Hanne – hvor vi skal give nyt liv til gamle broderier. Jeg glæder mig til at bliver inspireret, til at overskride grænser, lære af Hanne og ikke mindst af de andre kvinder, som også kommer.
Til sådan et kursus skal man jo have lidt broderier med – og jeg har været i den lokale Genbrug og fundet nogle skønne ting.

Øverst:
# Et smuk billede af mælkebøtter. Jeg holder utrolig meget af denne blomst – og ja jeg kalder det en blomst og ikke ukrudt. Den er smuk – ikke mindst for den smukke gule farve. Men jeg synes også godt om den, når den står hvid og florlet – lige til at puste til! Måske jeg ikke nænner at sætte saksen i – og den bliver til den pude, som den var tiltænkt.
# Smukke lyserøde blomster – kunne godt være inspiration til et selv-broderings-projekt!
# Flere skønne blomster
Nederst:
# Herlig mand og kone, som står der under (livets) træ
# Et broderi – som kun lige er påbegyndt i det ene hjørne. Måske jeg skal brodere det færdigt – eller bare lade det står, som det er!
# Mit broderigrej… Jeg drømmer om at komme i gang med at brodere. Jeg kunne faktisk godt tænke mig disse prikker eller cirkler
Nye ting til gareroben…
Jeg har rigtig hygget mig i mit kreative værksted i dag. Der er blevet syet lidt til min efterårs- og vintergarderobe.

Det blev til følgende:
# Fiskebukser i sort, let hør. De er utrolig lækre at have på. De passer både til en lille let sko eller et par støvler.
# Langærmet, sort T-shirt med “vandfald” i ærmerne. Som en lille lækker detalje har jeg sat en blomst lavet af lynlås på skulderen. Den er sat på en brochenål, så den er nem at tage af.
# En lang cardigan i grå jersey med lidt sølvglimmer… Den falder utrolig flot og kunne godt gå hen og blive en favorit.
Stof og mønstre er fra Stof & Stil.
Ovenstående er god basis ting til garderoben – og kan nemt friskes op med en farvet T-shirt, tørklæde eller smykker.
Jeg fik også syet en ny taske med tilhørende pung. I sort, hvid, sølv og gul!

Tasken er fra Noodlehead og hedder “Runaround Bag”. Den lille pung er en gammel klassiker. Stof er fra IKEA. Tasken er ikke umiddelbart et hit. Den skal tilpasses mig og mine behov. Den øverste del af tasken er rynket til bunden. Her synes jeg, at der skulle have været flere rynker – for at man rigtig kan se effekten. Det samme gør sig gældende ved hanken. Jeg tror også, at jeg vil gøre hanken længere. Jeg tager ofte tasken på på tværs – så er armene fri!
Dagen er gået så hurtigt – men sådan er det altid, når jeg går i det kreative mood. Jeg har hygget mig – og kan nu nyde at have nyt tøj i garderoben.

















