Arkiv for kategorien ‘Syning’
Lykken er at give en gave som rammer plet…
Søndag skulle jeg have været i det dejligste selskab i smukke Silkeborg. Jeg skulle have været sammen med en flok tidligere kolleger, som har holdt kontakten til trods, at det er ved at være længe siden, at vi har arbejdet sammen. Vi mødes jævnligt hos hinanden – så får vi lige samlet op på verdenssituationen. Men jeg blev indhentet af en intens hovedpine og måtte desværre melde afbud.
Men jeg havde lavet en lille værtindegave – og den skulle hun ikke snydes for, da den var lavet til hende personligt. Derfor blev den skippet afsted med posten. Denne pakke er nu modtaget – og jeg har modtaget den sødeste mail , at den ramte plet! Værtinden er også en kreativ sjæl. Hun syer en del – og jeg har defor lavet en ny nålepude til hende.




Udover at være en kreativ sjæl, så arbejder hun også med marketing og de nye medier. Jeg har lavet en QR-kode på hendes navn – og broderet det med korssting. En QR-kode er en slags stregkode. For at bevare det grafiske look er det hele omkrandset af rustik hør – og lige tilføjet mit favoritbånd med de grønne firkløvere.
Jeg fik inspirationen hos Mette. Jeg måtte bare straks i gang med nål og tråd – og en nålepude var et nemt og hurtigt projekt. Jeg er sikker på, at dette blot er første ting i rækken af QR-kode projekter. Jeg er vild med det grafiske look – og det kan man jo omdanne til den kreative verden.
P.S. Flere har spurgt til hvorsan man laver QR-koderne – jeg googlede bare QR-code generator og endte på denne side. Men der er mange muligheder.
27 + 1…
Lørdag d. 13. august er der blogpicnic på Sjælland. Jeg blev spurgt, om jeg ville lave 27 små gaver, som kunne komme i de goodie bags, som deltagerne modtager samt 1 gave til tombolaen. De er sendt nu afsted til Sjælland – jeg håber, at de bringer lykke hos modtagerne.

Som I kan se, så holdte jeg regnskab med projektet på min tavle på døren. Når de enkelte projkter er i mål, så får det et lille hjerte. Hemmeligheden på To do listen var gaven til min svigermor.
Gave til familiefesten har endnu ikke fået et hjerte – der er stadig lidt tid at løbe på. Jeg har heller ikke fundet ud af, hvad det skal være. Det skal kunne bruges af mænd, kvinder i forskellige aldre samt børn. Har I nogle gode idéer – så tages de imod med kyshånd.

















